. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 283 løb fra Aastørrelse; dog mangler den vistnok helt paa Bornholm, og i de vestjydske Aaløb er den mange Steder sjælden. I Brakvand lever Brasenen hos os i de vest- jydske Fjorde, i Randers Fjord, i Hobro-Mariager Fjord og i forskellige andre beskyttede Vande som Stege Nor, Ros- kilde Fjord o. s. v. Brasenen ynder stillestaaende eller langsomt strømmende Vande med ikke for ringe Dybde, Ler- eller Dyndbund og langs Bredderne rig Plantevækst. Medens Yngelen holder sig i Bredbæltet og her lever saavel af fritsvømmende Dyr so
Image details
Contributor:
Central Historic Books / Alamy Stock PhotoImage ID:
PFHTH0File size:
7.1 MB (379 KB Compressed download)Releases:
Model - no | Property - noDo I need a release?Dimensions:
2077 x 1203 px | 35.2 x 20.4 cm | 13.8 x 8 inches | 150dpiMore information:
This image is a public domain image, which means either that copyright has expired in the image or the copyright holder has waived their copyright. Alamy charges you a fee for access to the high resolution copy of the image.
This image could have imperfections as it’s either historical or reportage.
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 283 løb fra Aastørrelse; dog mangler den vistnok helt paa Bornholm, og i de vestjydske Aaløb er den mange Steder sjælden. I Brakvand lever Brasenen hos os i de vest- jydske Fjorde, i Randers Fjord, i Hobro-Mariager Fjord og i forskellige andre beskyttede Vande som Stege Nor, Ros- kilde Fjord o. s. v. Brasenen ynder stillestaaende eller langsomt strømmende Vande med ikke for ringe Dybde, Ler- eller Dyndbund og langs Bredderne rig Plantevækst. Medens Yngelen holder sig i Bredbæltet og her lever saavel af fritsvømmende Dyr som af saadanne, der er knyttet til Planterne eller Bunden, saa hører Brasenen fra omtrent sit andet Aar til. Fig. 127. Brasen. (Efter Zoologia danica). paa dybere Vand, hvor den væsentlig lever af Bunddyr og kun i Nødsfald tager sin Tilflugt til Svævet. Brasenen er nu bleven mere lyssky og gaar i Reglen kun om Natten (eller mod Tordenvejr) ind i Bredbæltets ydre Dele. Her kan man ofte se Mærker af Brasenflokkenes Færden hen over Bunden, idet der i denne er talrige, kredsrunde Fordyb- ninger, som stammer fra, at Brasenen (i næsten lodret Stilling) med sin fremskydelige Mund har opsuget Bund- emnet; som Regel findes i Fordybningens Midte et lille Vandaksskud eller en eller anden Plante (den hos os sjældne Isoétes har endog faaet Navnet Brasengræs heraf), og formodentlig søger Brasenen særlig de paa Planterne siddende Dyr; Sand, Dynd og andet uspiseligt udspyer den igen, og det kan oftest ses liggende rundt om Brasen-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad