Stock photos, 360° images, vectors and videos
Filters
Page 1 of 128
RMPFHD3N–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 38. Fig. 34. Sericus brunneus $. x 6. 7. Séricus Esch. (Sericosomus Serv.) Epistoma og overlæbe bøjet noget om på hovedets nedadvendte side. Følehornene savtakkede fra 4. led. Pronotums siderandkanter skarpe, næppe nedad- bøjede fremefter, synlige fra oven. Prosternalsommene dobbelte, fortil med en kort, meget svag følehornsfure. Baghofternes lårdækker omtrent parallelsidede (fig. 23, p. 19). 1. bagfodsled næppe længere end 2. 1. S. brunneus L. (fig. 34). Noget varierende i farve. Sort, undersiden ofte delvis lysere, vinge
RMRD43FG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 91 Forskinnebeiienes yderside ikke kraftigt tandet i over den halve længde eller med 2 eller 3 af mindre tænder adskilte længere tænder (fig. 38, b-d. f og g) 7,. YtrisNs en^fhrapas JeMlis Fig. 38. Højre forskinneben hos forskellige Meligethes-arter, Forskinnebenenes yderside med 2 eller 3 af mindre tænder adskilte, længere og kraftigere tænder (fig. 38, f og g). Pronotum ikke bredest ved roden, siderne rundede også bagtil, omend meget svagt. Vingedækkerne fint chagrinerede eller tværrid- sede. Længde 1,4—2,4 mm 9. gruppe
RMPFHRNX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Pig. 1. Til venstre Larve af en Donacia, set fra Siden. Til højre Hoved af samme, set ovenfra. (Efter Bøving). mærkes en Række paa 6 paa Forfandens Midte og 1 i hvert Forhjørne. Af Øjne findes 5 Oceller paa hver Side, der dog kun kan skelnes ved Pigmentet, der skinner gennem Huden. Kitinen derover viser ingen Linsefortykkelse. Følehornene er korte og beskrives som 4-leddede, hvoraf dog kun de 2 Led (2. og 3.) er nogenlunde vel kitiniserede. Paa Spidsen af næstøverste Led fæster sig 4 Sansetappe, hvoraf de 3 er meget smaa
RMRD1XGT–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 65 Maade, da Hjertet er yderst simpelt, og Blodvæsken væ- sentlig passerer gennem Hulrum i Vævet. Nervesystemet er stærkt koncentreret som Følge af Legemets sammen- trykte Form; men det ligger paa Bugsiden som sædvan- ligt hos Leddyrene og bestaar af 2 Rækker Ganglier, for- p.-.. A- OV 4- ch'A- CC. Pig. 19. 1: Lepas anatifera i Gennemsnit. 2: Lepas fascicularis set fra højre Side, idet den højre Sides Skaller er fjernet, (a: Hefteantenne, antennula; c: carina; ck: Cementkirtel; e: Ende- tarm; f: Kroppens Sidefilamenter; fk
RMPFHFC0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 178 fødder mangler undertiden; 6. Par har begge Grene toleddede. Hannen ikke meget forskellig fra Hunnen. I Farvandene ved Danmark er fundet to Arter.. Fig. 56. 1-10: Pseudotanais forcipatus (1: ?; 2: 1.-2. Følehorn; 3: Kindbakkfer; 4-6: 1-3. Kropben; 7: Sidste Halefod; 8-9: <?; 10: Haleende af <?). — 11-15: P. macrocheles (11: ?; 12-14: 1., 3. og 7. Kropben; 15: Sidste Halefod). — 16-20: Anarthrura simplex (16: ?; 17: 1. Følehorn; 18: 1. Kropben; 19: Sidste Halefod; 20: <?). (8-10 efter H. J. Hansen, Resten efter
RMRD3MRY–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 191 kun lidet hvælvede form og de bagtil stærkt tilspidsede vinge- dækker, hvis striber ikke er dybere ved spidsen. Oversiden metalfarvet, følehorn og ben sorte, 1.-3. og roden af 4. føle- hornsled rødgule. Pronotum meget bredere end langt, roden. Fig. 73. Amara eurynota cJ. x 5. på hver side med en dyb indre og en udvisket ydre grube, i reglen upunkteret. Yingedækkernes striber kun yderst fint og utydeligt punkterede, mellemrummene svagt hvælvede, 3., 5. og 7. lidt stærkere. Længde 9,5-11,5 mm. Almindelig (J, 0). På forsk
RMPFH066–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 352. Fig. 316. Atemeles emarginatus. x 12. pronotum fremefter næppe tilsmalnet, med kortere, mindre stærkt udadtrukne baghjørner og svagere punktur og på hver side i længdeindtrykket med en rund grube, der kun sjældnere findes hos den foregående; forøvrigt varierer pronotums form og skulptur noget hos begge arter. Mellem- og bagskinne-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfect
RMRD44FB–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 22 og med en bred, mørk Længdestribe og to korte, under- tiden utydelige Sidestriber. Brystets Sider mørkebrune, graaduggede. Bagkroppen mørkebrun, Hypopygiet lyse- brunt. Benene lange og tynde, lysebrune; Laarene med mørk Ring om Spidsen, Skinneben med mørk Ring baade om Basis og om Spidsen. Vingerne (Fig. 19) graabrunlige, Tværribberne skyggede og med en Mængde Smaapletter spredt over hele Vingefladen. Vingelængde 8—9 mm.. Fig. 19. Vinge af Rhipidia maculata. Fra Jylland kendes Arten fra en Del Lokaliteter: Silkeborg, Fu
RMPFHCFG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 198 siden er de trekantede. Et, to eller tre par oceller, der ofte er utydelige. Følehornene er meget små, men tydelig treleddede. Hypostomet er højst fire gange så bredt som langt i midten, oftest smallere; sømmene er jævnt buede. Strubepladen er utydelig. Klatrevorterne har tydelige tuberkler, der er ord-. Fig. 22. Leptura riibra. Hoved set fra oversiden, (van Emden). nede i tværrækker. Benene er ret veludviklede og temmelig slanke; skinnebenet er højst så langt som låret; fodleddet er slankt, undersiden højst svagt konk
RMRD4345–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 56 Estrup skov (i svamp på egestub), Horsens (i kompost og i udskrab fra et dueslag), Dyrehaven (i savsmuld) og Born- holm (i hestestald ved Rahbækkeværket). Arten forekommer vistnok især i dueslag og hønsehuse og søger også undertiden til blomster. Maj, aug.—sept.. melis floralis puberula Fig. 39. Hannens parringsorgan hos Phyllodrepa melis (a), floralis (b) og puberula (c). 3. Ph. melis Victor Hansen. Meget nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at bagkroppen
RMPFH1MH–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 108 blaat, violet eller grønt til kobber- eller messingfarvet, Følehornene sorte, med metallisk Rodled. Pronotum over dobbelt saa bredt som langt, bredest ved eller lidt foran Roden, fremefter tydeligt tilsmalnet. Siderne temmelig svagt rundede, Punkturen ret tæt og fin. Sidepartiet svagt afsat ved grovere Punkter, der kun bagtil staar i et gan- ske svagt fordybet Indtryk. Vingedæk- kerne tæt og ret kraftigt, uregelmæs- sigt punkterede, med enkelte iblan- dede meget fine Punkter. Længde 4,5—6 mm. Almindelig paa Perikon (Hy
RMRD3N1R–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 114 Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne behårede. Pronotums baghjørner skarpt retvinklede (fig. 38, c) 2. Vingedækkerne nøgne 3. 2. Hele oversiden behåret. Vingedækkernes striber kun meget svagt og utydeligt punkterede 1. micro s. Kun vingedækkerne behårede, deres striber tyde- ligt punkterede 2. discus.. a. secalis h. Quadristriatus c. Jiscus. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may
RMPFHP8W–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 105 længere, det har rundede Sider og næsten retliniet Dagrand. Pandelisterne er korte, flade, noget divergerende bagud; Pande- furen er en ganske svag Ridse, der ikke naar Hovedets Dagrand; Pandefeltet er grubeformet og uskarpt begrænset. Mundskjoldet har lige afskaaret Forrand og er noget indtrykt foran Midten. De ret store Øjne sidder omtrent lige midt paa Hovedets Sider; Ar- bejderen mangler Oceller. Kindbakkerne er brede med mange. Fig. 66. Fig. 65. Dolichoderus quadripunctatus. Fig. 64. Hoved af Arbejder (A) og Han (
RMRD427M–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... .cor mn. rhb Fig. 34. Snit gennem to typer af stemmata, A fra sommerfuglelarve, B fra vandkalvelarve. Cor linse; cgl epidermcelle; eb krystallegeme; icls irisceller; rhb rhabdomen; pscl, cscl og dscl retinulaceller; nv nervetråd. (Her fra Imms). (der her oftest kaldes stemmata og i populær betyd- ning: Punktøjne) formindsket, men det enkelte om- matidium er forholdsvis normalt med bevaret krystal- kegle. Hos andre sker der en reduktion af ommatidier- nes individuelle udviklingsgrad, blandt andet ved bortfald af krystalkegl
RMPFHEW8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... ikke eller ikke fuldstændigt dækkede af epi- mererne, synlige når forhofterne løftes (fig. 1). Forhofterne langt tapformede, stærkt fremstå- ende, så lange som forlårene (fig. 1). Baghofterne. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD3PXP–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 134 (^: For- og Mellemfødderne noget udvidede. Vinge- dækkernes Sider i Midten næppe (hos $ svagt) rundede. Paa fugtig Bund, udbredt og temmelig almindelig, Paa Arter af Ranunkel (Ranunculus flammula og acer). Larver er fundne d. 7©; de forpuppede sig d. ^Ve; Imago fremkom d. Vt. 2. H. marginélla L. Den slankeste af Arterne, mørkt metalgrøn eller -blaa, Pronotum og Vingedækkerne med rødgule Siderande, der paa Pronotum udvider sig for- og bagtil. Pronotum noget smallere end Vingedækkernes bredeste Sted, ofte lidt til- smaln
RMPFHR02–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... Fig. 30. Højre Baglaar, set fra neden, af Agabus chalconotus. laarenes Underside indenfor Inderspidsen med en Gruppe Haar (som Fig. 30) .. 4. Uybius. Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne tyde- ligt indbugtet. Baghjørnerne mere spidse. Baglaarenes Underside indenfor Inderspidsen uden Haar 6.. Fig. 31. Venstre Vingedækkes Sidedække af Agabus chalconotus (1) og Platambus maculatus (2). X: 2. Bugled. 6. Vingedækkernes Grundfarve sort. Pronotums Bagrand paa hver Side stærkt indbugtet. 5. N å r t u s. Vingedækkerne i hvert Fa
RMRD43K1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 168 Oversigt over Arterne (Hunner). 1. Stammen i 6. Par Halefødder ender paa den mediane Side med en Tand, som staar vinkelret paa Stam- mens Længderetning . 3. L. dentifera. En saadan Tand findes ikke 2. 2. 6. Par Halefødder har tilsyneladende ingen Yder- gren, idet denne er sammensmeltet med Stam- men og rager ud som et tydeligt, længere eller kortere Fremspring 3. 6. Par Halefødder har normal Ydergren 4. 3. Det omtalte Fremspring ganske kort. ... 2. L. filiformis. Det omtalte Fremspring naar til midt paa Inder- grenen 1
RMPFHPRW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 206 hvert Bid indpodes der gennem Kindbakkekanalerne en Vædske, der paa een Gang er en lammende og dræbende Gift og en Fordøjelsesvædske, som ved den stadige Biden æltes godt ind i Sneglelegemet, der efterhaanden om- dannes til en brunlig Suppe, som Larven dernæst labber i sig gennem Mundspalten (og ikke — eller i hvert Fald kun underordnet — igennem Kindbakkekanalerne). Under Fraadseriet stikker Larven Hovedet helt ned i Nærings- vædsken, men man vil alligevel kunne se, hvorledes Munddelene stadigt arbejder. Da Sneglen —
![. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 1. Fam. Scolopendrellidae Bagnall. Hovedet er bagtil i Midten kun daarligt afsat fra Kroppen. 15 Rygskjolde; mellem hver to af disse en tynd Intersegmentalhud. Efter det 4., 6., 8., 10. og 12. Led findes et benløst Mellemled. 1. Benpar kun meget sjældent mere end halvt saa langt som 2. Par, sædvanligt langt kortere. Styli svage eller utydelige. Ryg- Fig. 3. Symphy- , . , , t-. , , t tt t leiia vuigaris skjoldenes Bagrand, dog med Und- Hansen. tagelse af det bageste, trukket ud i ^/^"".^^•o^^'^^'^'l'*- et Par tr Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RD3PDG/danmarks-fauna-illustrerede-haandbger-over-den-danske-dyreverden-1-fam-scolopendrellidae-bagnall-hovedet-er-bagtil-i-midten-kun-daarligt-afsat-fra-kroppen-15-rygskjolde-mellem-hver-to-af-disse-en-tynd-intersegmentalhud-efter-det-4-6-8-10-og-12-led-findes-et-benlst-mellemled-1-benpar-kun-meget-sjldent-mere-end-halvt-saa-langt-som-2-par-sdvanligt-langt-kortere-styli-svage-eller-utydelige-ryg-fig-3-symphy-t-t-tt-t-leiia-vuigaris-skjoldenes-bagrand-dog-med-und-hansen-tagelse-af-det-bageste-trukket-ud-i-quotquotol-et-par-tr-RD3PDG.jpg ". Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 1. Fam. Scolopendrellidae Bagnall. Hovedet er bagtil i Midten kun daarligt afsat fra Kroppen. 15 Rygskjolde; mellem hver to af disse en tynd Intersegmentalhud. Efter det 4., 6., 8., 10. og 12. Led findes et benløst Mellemled. 1. Benpar kun meget sjældent mere end halvt saa langt som 2. Par, sædvanligt langt kortere. Styli svage eller utydelige. Ryg- Fig. 3. Symphy- , . , , t-. , , t tt t leiia vuigaris skjoldenes Bagrand, dog med Und- Hansen. tagelse af det bageste, trukket ud i ^/^"".^^•o^^'^^'^'l'*- et Par tr Stock Photo")
RMRD3PDG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 1. Fam. Scolopendrellidae Bagnall. Hovedet er bagtil i Midten kun daarligt afsat fra Kroppen. 15 Rygskjolde; mellem hver to af disse en tynd Intersegmentalhud. Efter det 4., 6., 8., 10. og 12. Led findes et benløst Mellemled. 1. Benpar kun meget sjældent mere end halvt saa langt som 2. Par, sædvanligt langt kortere. Styli svage eller utydelige. Ryg- Fig. 3. Symphy- , . , , t-. , , t tt t leiia vuigaris skjoldenes Bagrand, dog med Und- Hansen. tagelse af det bageste, trukket ud i ^/^"".^^•o^^'^^'^'l'*- et Par tr
RMPFHFT1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 115 sætning til alle de andre Slægter, kun yderst svagt indbuet. Følehornene slanke. Pronotum ikke dobbelt saa bredt som Hovedet, bagud lidt tilsmalnet. Siderne fuldstændigt randede. Vinge- dækkerne med meget fine, men tydelige Punkt- striber. Næstsidste Fodled simpelt. 1. et. flåvus Scop. (sulphiireus L.). (Fig. 57). Meget aflang, noget hvælvet. Svovlgul, Følehorn og Fødder ofte mørke, undertiden ogsaa Hoved og Pronotum eller endog Vingedækkerne helt eller del- vis mørke. Pronotum fint og meget tæt punkteret. Vinge- dække
RMRD4T6A–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . lem Fig. 40. Fig. 41. Fig. 40. Dentalium occidentale. Orig. Fig 41. Dentalium vulgare. Orig. 5*. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHJMX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 206 saa langt som 7., smalt, kort tilspidset. Cerci omtrent dobbelt saa lange som 8. Led, med Sekundærbørster. Længde 20 mm. Træffes i Vinterhalvaaret i større Damme med klart Vand, hvor den lever helt ude i den yderste Del af Pota- mogeton-Regionen. 5. L fuliginosus Fabr. (Fig. 48). Hovedet lyst brunt med en uparret, spadeformet, mørk Tegning midt paa og en mørk Skraastribe paa hver Side af Epicraniet. Krop- pen brun med utydelige, lyse Smaapletter paa Rygskjol- dene og sortebrun Forrand paa Bagkropsleddene. — Ho- vedets
RMRD4RMD–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 58. Chelifer cancroides (L.). A: <?. B: Chelicerens frie finger hos ?. basis af den frie finger; desuden findes der midt på hånden 1 kølleformet, i spidsen tandet, kort børste (fig. 54 B). Galea hos (5 med 3 flige og hos $ med 5 flige i spidsen (fig. 54 B og 58 B). Pedipalperne (fig. 57 A og 58 A). Hånd og fingre slanke og lige lange, småknudret med skælstruktur især på stilken. Skæreranden på fingrene med små tænder med skråt. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have bee
RMPFHRJ8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 131 2. Bathyporeia pelågica (Sp. Bate) (B. tenuipes Mei- nert) (Fig.25,8). Kendes let fra de andre nordiske Arter ved at have samme Børste- og Tornebesætning paa 1. Haleled som. Fig. 25. Bathyporeia. 1—7: B. guilliamsoniana (Hoved af o, to første Par Ben, 5. Par Ben, 7. Par Ben, to sidste Bagkropsled, 3. Halefod og Haleplade). — 8: B. pelågica (3. Bagkropsled og 1. Haleled). — 9—10: B. Robertsoni (3. Bagkropsled og 1. Hale- led, 5. Par Ben). — 11 — 12: B. pilosa (7- og 5. Par Ben). foreg. Art, men Baghjørnet af 3. Bagkrops
RMRD3P2P–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 129 et Punkt eller paa en større Strækning; Frontalsømmen derfor enten V-formet eller 2 adskilte Sømme. Paa hver Side af Hovedet 6 Oceller. Følehornene med eller uden Vedhængsled paa 2. Led. Kindbakken uden Prostheca og Knusetand, men paa den sidstes Plads kan Kindbakkens Inderrand være trukket noget frem i en sammentrykt Lobe; Distaldelen ender med en enkelt haard Spids og paa Inderranden findes 1—3 Sidetænder; ofte er de to Kindbakker usymmetriske. Kæber og Underlæbe fæstet langt fortil paa Kraniets Underside. Kæberne er
RMPFHFN8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 150. 1. T. molitor L. (Alm. Melskrubbe). (Fig. 79). Sort eller sortbrun, Oversiden uden tydelig Mikrochagrinering, Føle- horn og Ben ofte noget lysere. Pro- notum meget bredere end langt, bagud tydeligt tilsmalnet, Siderne bagtil ikke eller ganske lidt ind- buede. Siderandene smalt afsatte. Baghjørnerne lidt stumpvinklede eller omtrent retvinklede. Punk- turen tæt. Vingedækkernes Stribe- mellemrum med simpel, ikke kor- net, fin og tæt Punktur, ofte noget rynkede. Strubens Forrand uden tandformede Fremspring. Længde 14—16 m
RMRD1XF8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 8de Orden. Maagefugle (Lariformes). Denne store Orden omfatter udelukkende Fugle tilpassede til Liv paa Havet eller store Søer og danner en velafgrænset Gruppe, der i Ydre er tydelig karakteriseret. Vingerne er meget lange og spidse, med 11 Haandsvingfjer, hvoraf den første er ganske kort, stiv og spids, skjult i Dæk- fjerene, de øvrige meget lange, 2den stadig længst, de øvrige jævnt aftagende i Længde indefter. Af de meget kortere Armsvingfjer mangler 5te (aquinto- cubital). Halen af meget vekslende Form, for- længede
RMPFHD0F–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . S2. cctrc^ina/is Fig. 52 og 53. Elater. Hannens parringsorgan. siderne kun noget kraftigere og tættere, dets hvælving for- holdsvis svag. Yingedækkerne i forreste tredjedel eller halvdel omtrent parallelsidede, stribemellemrummene forholdsvis kraftigt og ret tæt punkterede. Længde 12-15 mm. (^: Pronotum lidt smallere og lidt svagere hvælvet, fortil lidt længere tilsmalnet og med lidt svagere rundede sider. Parringsorganet se fig. 52. Denne og den følgende art er karakteriserede ved prono- tums form og punktur, jfr. overs
RMRD4T1G–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 456 punkteret, svagt glinsende. 1. bagfodsled ikke kortere end kloleddet 22. obscurélla. 1. gruppe. (Underslægterne Aleochara s. str., Muls. et Rey og Heterochara Muls. et Rey). Mellembrystet uden køl mellem hofterne, mel- lembrystforlængelsens spids enten ret bred og stump eller afstudset (Aleochara) eller smal og skarpt tilspidset (Heterochara).. Fig. 355. Aleochara curtula. x 9. A. curtula og A. brevipennis hører til under- slå »gien Aleochara, A. spissicornis til Heterochara.. Please note that these images are extracte
RMPFHFW9–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 104 Oversigt over Arterne. 1. Følehorn og Ben brungule 1. morio. Følehorn sorte eller brunsorte, Ben brunsorte eller mørkebrune 2. rhenåna. 1. A. morio Fabr. Sort eller mørkebrun, Følehorn og Ben brungule, de sidste ofte lysere end Følehornene. Pronotum noget bredere end langt, meget tæt punkteret. Vingedæk- kernes Punktstriber ret fint punkterede, Stribemellemrum- mene fint punkterede. Længde 6—8 mm. ^: Kroppen smallere, Pronotum lidt mindre tværbredt. Øjnene større, Afstanden mellem dem kun c. ^/g (hos $ be- tydeligt mer
RMRD1WFG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 36. Dasytes coeruleus De G. 9. Bagkropsled fra Oversiden (Bøving and Craighead). stadiet. 2. D. plumbeus Miill. stemmer ret nøje overens med foranstaaende Art, men den er finere i sin Bygning. Dette præger navnlig Cerci, der er langt finere vortede og praktisk talt glatte i deres yderste Halvdel; yderligere er 16*. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the
RMPFHPTN–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 8 Cardo- Lacinia-t:. de er spinkle, og Kæbepal- perne, der højst er 6-leddede, er som Regel bedre udviklede end de højst 4-leddede Læbe- palper. I Forkroppen indgaar der foruden de sædvanlige tre Brystled, Forbryst, Mellem- bryst og Bagbryst (Pro-, Meso- og Metathorax), yderligere det forreste Bagkropsled, der her kaldes Epinotum*). Prothorax er kun lille og bestaar af Pro- notum og Prosternum, det bærer det forreste Par Spi- rakler; Mesothorax og Meta- thorax bestaar hvert af Tergit, Epimerit, Episternit og Stev- num, men
RMRD1XN2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 138 siden uden Haarbræmme langs Bagranden, Klo- leddet hos ^ (og hos den danske Art ogsaa hos ?) med kun een Klo. For- og Mellemskinnebenene og Mellemfødderne paa Ydersiden med lange Svøm- mehaar. Hos Hannen er Forskinnebenene noget ud- videde, den nederste Endespore meget kort, Suge- skiverne tværovale, paa Under- siden bagtil med tæt Børste- klædning, fortil med 4 Tvær- rækker af Sugeskaale, langs Yderranden med en tæt Haar- bræmme. Store Arter.. 1. C. laterålimarginålis De Geer (Roéseli Fuessly) (Pig. 50). Oversiden sor
RMPFHGFB–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 148 slægten Serviformica, først og fremmest fusca, rufibarbis og picea, men man kan ogsaa træffe Arter af andre Underslægter f. Eks. rufa og pratensis, og ikke helt sjældent finder man blandt en Redes Hjælpemyrer to eller flere Arter, hidrørende fra forskellige Slavetogter. Hjælpemyrerne er beskæftiget med saavel indendørs som udendørs Arbejde. Pseudogyner forekommer meget almindeligt; deres Opstaaen skyldes muligvis Tilstedeværelsen af visse Myregæster (Lomechusa) og medfører, naar de tager Over- haand, Koloniens Uddøen.
RMRD43DA–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 79. Fig. 37. Myxas glutinosa. 2 x. seminis med lydelig Stilk. Indre Penisdel ubety- deligt længere end den ydre. Kæben med svagt udviklede Sidestykker. Slægten omfatter kun faa Arter, der findes i Europa, Øst- asien og Australien; hos os kun 1 Art. 1. INI. glutinosa (O. F. Muller). (Fig. 37). Dyret meget slimet, gul-graat eller olivengraat med sortmarmoreret Kappe og meget brede Folehorn. Sædgemmet ganske kortstilket. Skallen meget tynd, næsten glasklar, glat og skinnende, blæreagtigt oppustet, med ca. 4 hurtigt tiltagende
RMPFHF6G–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 132 dels nær scutellum, dels indenfor de noget bag- udtrukne baghjørner. Benene korte. Arterne lever ved udsvedende træsaft. Oversigt over arterne. 1. Større, 3,2—4,2 mm. Vingedækkernes lyse tegning berører ikke sømmen 1, strigåta. Mindre, 2,5—3 mm. Vingedækkernes som i de forreste to tredjedele lyst tegnet.... 2. imperiålis. 1. C. strigåta Fabr. (fig. 44). Brmisort eller brun, pro- notums yderrande, vingedækkernes sider og følehorn og ben rustrøde, vingedækkerne hvert med en uregelmæssig, under- tiden i 3 småpletter opløs
RMRD4TT2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 52 hjørner. Vingedækkerne normale. Benene lange og slanke. 1. L. vesicatoria L. (Fig. 20). Metalgrøn, undertiden med gyldent Skær, Følehornene, undtagen de inderste Led, sorte. Hovedet lidt bredere end Pronotum, bredest bagtil. Pronotum tilsmalnet bagud. Vingedækkerne fint rynkede, hvert med 3 svage Længde- ribber. Længde 12â21 mm. (^: Følehornene meget læn- gere end (hos $ c. saa lange som) Pronotums dobbelte Bredde. Forføddernes 1. Led og Forskinnebenenes Ende- spore stærkt udvidede. Mel- lem- og Bagføddern
RMPFGPDK–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... XV, p. 258-265 70. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD1X7E–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 173 (Haliaétus albicilla) HanogHun ligner hverandre i Fjerdragten. Hoved og Hals flødefarvede med enkelte indblandede lyst gulbrune Fjer. Ryggen gulbrun med rødligt Skær, Skulder- fjerene lysebrune med flødehvide Rande og Spidser, de. Fig. 39. Voksen Havørn. (Efter Schiøler). længste mere graabrune. Vingedækfjerene som Skulder- fjerene, flere af Fjerene dog næsten hvide. Overhaledæk- fjerene brune, de midterste hvide med brune Spidser. Brystet lyst gulbrunt, med mange indblandede flødefarvede Fjer. Bugen lysebrun ligesom B
RMPFHKYA–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . II. Underorden Blødfinnefisk (Malacopterygii) *). Over- og Mellemkæbebenene er ikke sammen- voksede (hos Makrelgedderne er de dog mer eller mindre sammenvoksede). Gællerne er kamformede. Alle Straaler i Ryg- og Gatfinne er bløde og led- dede (hos Langhalerne er der dog Pigstraaler foran i Ryg- og Gatfinne, medens Aalekvabben har Pig- straaler længere tilbage i Rygfinnen, og hos Karpe- slægten er der benhaarde, pigstraalelignende Blød- straaler foran i Ryg- og Gatfinne). For Bugfinnernes Fæste gives ingen fast Regel; Bugf
RMRD3P9M–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 37 det interessante Forhold, at Hunnen lægger sine Æg i en Rede, som den har dannet af sine egne Haar og Børster. Pselaphognatherne er de mindste Diplopoder; deres Længde er sædvanligvis kun faa mm. De hidtil beskrevne 33 Arter af Pselaphognatha er alle Repræsentanter for den samme Familie, Polyxenidæ, der herefter ikke behøver at karakteriseres nærmere. 1. Fam. Polyxenidæ. Med Underklassens Karakterer. — Af denne Families 10 Slægter findes kun een repræsenteret i Danmark. 1. Polyxenus Latreille. Hovedet temmelig stort, br
RMPFHPAC–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 95 Pandelisterne korte. Mundskjoldet er stort, det er ret stærkt hvæl- vet fra for til bag. De ret store Øjne sidder ganske lidt foran Hove- dets Midte; Oceller mangler normalt hos Arbejderen. Følehornene er 11-leddede; 1. Svøbeled er langstrakt, de 6 efterfølgende stærkt tværbrede; de 3 yderste Led er større og danner en tydelig Kølle, der er godt og vel halvt saa lang som hele Svøben. Kindbakkérne er 5-tandede. Kæbepalperne er 4-leddede, Læbepalperne 3-leddede.. Fig. 57. Fig. 56. Formicoxenus nitidulus. Fig. 55. Hoved af
RMRD44KX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHFKG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 198. Méloé-Larver, rent habituelt minder den meget om en lille Rovbillelarve. Hovedet er svagt tværbredt med tydelige Suturer og med velafsat Overlæbe; ogsaa Epistoma kan er- kendes, men hvis det er afgrænset fra Frontale ved en Søm, saa er denne i hvert Fald meget svag og utydelig. Øjnene bestaar af en enkelt ret stor Ocel med veludviklet Linse paa hver Side af Hovedet. Paa Følehornene er de to inderste Led korte, og navnlig 2. Led er forholdsvis tykt, derimod er det børstebærende Endeled forholdsvis meget langt og slankt
RMRD3NYJ–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... deres); midtpaa er den let nedtrykt, bagtil derimod med cylindrisk Tværsnit. Paa Oversiden findes store, mørke, velkitiniserede Rygskjolde, hvis Marmorering eller Teg- ning svarer til Muskelfæster paa Kuticulaens Inderside. Pieurer og Underside er bløde og lyst, hvidligt farvede. Dog er de 2 sidste Bagkropsled almindeligvis kraftigt kitiniserede ogsaa paa Undersiden, idet der findes en sammenhængende Kitinring rundt om hvert af disse 2 Led (uden Sondring i Tergit, Pleur og Sternit). Hbs Dyti-. Please note that these images
RMPFGN6W–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 121. atomaria 122. intermedia 123. silvatica. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD1YNF–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 108 blaat, violet eller grønt til kobber- eller messingfarvet, Følehornene sorte, med metallisk Rodled. Pronotum over dobbelt saa bredt som langt, bredest ved eller lidt foran Roden, fremefter tydeligt tilsmalnet. Siderne temmelig svagt rundede, Punkturen ret tæt og fin. Sidepartiet svagt afsat ved grovere Punkter, der kun bagtil staar i et gan- ske svagt fordybet Indtryk. Vingedæk- kerne tæt og ret kraftigt, uregelmæs- sigt punkterede, med enkelte iblan- dede meget fine Punkter. Længde 4,5—6 mm. Almindelig paa Perikon (Hy
RMPFHDXP–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 164 Følehornene kraftige eller temmelig kraftige, tydeligt udvidede mod spidsen, de ydre led tyde- ligt tværbrede. 4. frie rygled ret stærkt tværfuret ved roden. Mellemskinnebenenes midterbørste (undtagen hos 9. gyllenhali) yderst fin, ikke så lang som skinnebensbredden. Hos 9. gyllenhali er flere af gruppekarakte- rerne mindre stærkt udprægede, og arten danner en overgang til 6. gruppe.. Fig. 128. Atheta terminalis $. x 20. 5. A. terminålis Grav. (sensu Brundin) (fig. 128). Ken- delig ved gruppekaraktererne, størrelsen, ø
RMRD1XRF–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 85 forreste Par Gonopoder, — Midterbladet er forsynet med Tænder paa Indersiden. De bageste Gonopoder er af om- trent samme Længde som de forreste; Fig. 57 viser iøvrigt Forskellighederne fra forrige Arts. Ogsaa med Hensyn til Vulverne findes en Forskel fra foregaaende Art (Fig. 57), idet de hos C. brit. har flere, kraftigere og længere Børster end hos C. fris., hvis Oper- culum ydermere er trukket ud i en skæv, uregelmæssig Spids. Denne Art er her fra Landet kun kendt fra Køben- havn, hvor den er taget i Anlæg og Gartneri
![. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 93 Hunosøgård (i antal på Cirsium arvense og Arctium, men ikke på Urtica, der voksede samme sted, ^^"^^Z,), Vejlø, Vinters- bølle skov (på Petasites), Borreby, København. Oftest på tidsler, men også på Lappa og Petasites; angives endvidere at leve på Centaurea scabiosa og Urtica. Juni-juli. I udlandet har den undertiden gjort skade på roer (sammen med Chloro- phanus viridis), Chrysanthemum-kuliurer og bønner. Larven er rodgnaver. 2. Chlorophanus Germ. Bagskinnebenenes spids normal. For- og mellem- skinnebenenes spids Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/PFHD1J/danmarks-fauna-illustrerede-haandbger-over-den-danske-dyreverden-93-hunosgrd-i-antal-p-cirsium-arvense-og-arctium-men-ikke-p-urtica-der-voksede-samme-sted-quotz-vejl-vinters-blle-skov-p-petasites-borreby-kbenhavn-oftest-p-tidsler-men-ogs-p-lappa-og-petasites-angives-endvidere-at-leve-p-centaurea-scabiosa-og-urtica-juni-juli-i-udlandet-har-den-undertiden-gjort-skade-p-roer-sammen-med-chloro-phanus-viridis-chrysanthemum-kuliurer-og-bnner-larven-er-rodgnaver-2-chlorophanus-germ-bagskinnebenenes-spids-normal-for-og-mellem-skinnebenenes-spids-PFHD1J.jpg ". Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 93 Hunosøgård (i antal på Cirsium arvense og Arctium, men ikke på Urtica, der voksede samme sted, ^^"^^Z,), Vejlø, Vinters- bølle skov (på Petasites), Borreby, København. Oftest på tidsler, men også på Lappa og Petasites; angives endvidere at leve på Centaurea scabiosa og Urtica. Juni-juli. I udlandet har den undertiden gjort skade på roer (sammen med Chloro- phanus viridis), Chrysanthemum-kuliurer og bønner. Larven er rodgnaver. 2. Chlorophanus Germ. Bagskinnebenenes spids normal. For- og mellem- skinnebenenes spids Stock Photo")
RMPFHD1J–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 93 Hunosøgård (i antal på Cirsium arvense og Arctium, men ikke på Urtica, der voksede samme sted, ^^"^^Z,), Vejlø, Vinters- bølle skov (på Petasites), Borreby, København. Oftest på tidsler, men også på Lappa og Petasites; angives endvidere at leve på Centaurea scabiosa og Urtica. Juni-juli. I udlandet har den undertiden gjort skade på roer (sammen med Chloro- phanus viridis), Chrysanthemum-kuliurer og bønner. Larven er rodgnaver. 2. Chlorophanus Germ. Bagskinnebenenes spids normal. For- og mellem- skinnebenenes spids
RMRD4RN0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 48 11. A. graminicola Hendel. Pande og kinder træder ikke frem foran øjnene, set i profil. 2 ors + 2 ori. 3. antenneled er ret stort, udadtil bredt udvidet og skråt afskåret. - Hele dyret sort, pandestribe mat. Brystets overside, scutellum og bagkrop glinsende sorte. Yingeskæl hvide med hvide hår. 2^/^ mm. Larven i gangminer på Tagrør {Phragmites communis). Forpupning i minen. Hidtil kun fra Københavns omegn. 12. A. igniceps Hendel (Fig. 47-48 og 57). Pande og kinder træder ikke frem foran øjnene. 2 ors + 2 ori. 3. antenne
RMPFH04C–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... scut9tium Mttonotum Z^'SvingkottQ Coxa 1 ^^'Bagstigm9 Scufet (um SCUtQll nofu>. Fig. 5. A. Brystet set fra siden hos Calliphoridae, B. Udformningen af postscutellum hos Tachinidae. (Oldroyd). Brystet. Brystet (thorax) er sammensat af 3 led, svarende til de 3 benpar. Som følge af, at forvingerne er kraftigt udviklede på bagvingernes (= svingkøllernes) bekost- ning, er 2. brystleds øvre plade eller tergit (mesonotum) meget stor og optager praktisk taget hele brystets overside. Mesonotum er mere eller mindre tydeligt opdel
RMRD1WE1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 226 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum med 2 fine, ofte meget utydelige, indstukne Punkter 1. truncatéll us. Vingedækkernes 3.Stribemellemrum med 2 store, flade Gruber 2. foveåtus. 1. M. truncatéll us L. Sort, Oversiden med yderst svagt Metalskær, Følehornenes 1. Led oftest lidt lysere. Benene lysere eller mørkere brune, med mørkere Laar. Hovedet ca. saa bredt som Pronotum, dette bredest nær Forranden, bagud stærkt tilsmalnet. Vingedækkerne med yderst svage Punktstriber. Længde 3 mm. Almindelig, ba
RMPFHDK1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 277 pronotum. Bagkroppen temmelig kraftigt, fortil ret tæt, på 4. frie rygled mindre tæt, på 5. led meget spredt punkteret. Længde 4—5 mm. (J: 5. frie rygled midt foran bagranden med en lille, blank knude, 6. leds bagrand med 4 korte, butte tænder, af hvilke. Fig. 254. Atheta brunnea <J. x 13. de 2 midterste undertiden er utydelige eller forsvundne. 6. bugleds bagrand jævnt rundet (hos $ af studset eller endog yderst svagt indbuet i midten). Jfr. endvidere om følehornene overfor. Temmelig almindelig (J, 0, B), dog vistn
RMRD4X2Y–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... (Sterna dougallii) 86 4. Dougall's Terne (Stérna dougallii Montagu). Svensk: Dougalls tårna. Tysk: Paradiesseeschwalbe. Engelsk: Roseate Tern. Han og Hun i Sommerdragt ligner meget Fjord- ternen, men skelnes ved følgende: Ryggen, Skulderfjerene og Vingedækfjerene er meget lysere graa, Baghalsen hvid. Fig. 18. Dougall's Terne. (Efter Forbes i British Birds). med graat Anstrøg; Overgumpen ikke hvid, men graalig- hvid. Hele Fuglens Underside renhvid, paa Forhals og Bryst med rosenrødt Anstrøg. Haandsvingfjerene som hos Fjordt
RMPFHDPH–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 68. ^i Iva ti CCI 69. f>c^rva. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD41T2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 12. Ludius. 13. Ischnodes. 14. Agriotes aterrimus.. 15. Melanotus rufipes.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHE37–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD43BP–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... i>. Dubescens o. badius. d. 5ubfumatu3 e. 5canicu3 /^ saginatus. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHTNX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 104 Gatfinnen. Skællene er forholdsvis temmelig store og er paa Øjensiden fint tandede i Kanten, medens de paa Blindsiden er glatrandede. Gatpig og Forgatpigge mangler. Foruden nedenstaaende Art kendes en fra Atlanter- havet og Middelhavet. 1. Glashvarre (Zeugopterus megåstoma Donovan). (F. A. Smitt: Lepidorhombus whiff; Collet: Lepidorhombus whiff-jagonis; Kyle: Lepidorhombus megåstoma). Munden er stor. Underkæben er over halvt saa lang som Hovedet. Rygfinnen begynder omtrent midt mellem. Fig. 52. Glashvarre. (Efter F. A.
RMRD41RW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 15. Melanotus rufipes.. 16. Adrastus.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHFKC–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 12 og ved rhytmiske Sammentrækninger i Sædlederen pumpes Sæden ind i Hunnens venstre Kønsaabning; derefter foregaar det samme til den anden Side. Hannens Kønsaabninger sidder bagtil paa 7. Kropled nær Midtlinien, og de munder ganske. Fig. 1. Jæra albifrons. 1: 7. Kropben af Carpushan; 2: samme af Ischiumhan; 3: Hannens Operculum (Parringsorgan) og Hunnens 5. Kropled under Parringen (op: operculum; od: oviduct. Ægleder; ov: ovarie, Æggestok; rs: receptaculum seminis. Sædgemme); 4: Hannens Operculum; 5: Bagenden af Individ i
RMRD0YEM–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 117 Af denne Art er hidtil kun ét Ekspl. taget i danske Farvande, nemlig N.V. f. Hirtshals, 420—660 m. Der kan. Fig. 46. Ophiactis abyssicola (M. Sars). 1. Oversiden, 2. Mundsiden. Vi. dog ikke være Tvivl om, at den vil findes udbredt paa passende Lokaliteter (vistnok helst paa Koralbund) i Skagerak. Arten er iøvigt udbredt fra Vestfinmarken til Azorerne og S. Afrika; forekommer ogsaa ved Grønland. Udbredel- sen i Dybde er ca. 150—1800 m. 2. Ophiactis Bålli (Thompson) (Fig. 47). Skiven beklædt med fine Skæl; Primærpladerne
