RFAM0YRY–Thorny leaves of a tree aloe, aloe arborescens, Liliaceae
RMW249WN–Archive image from page 221 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill34dans Year: 1907 216 4. Dytiscus L. (Fig. 56). Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet stort, fladt, omtrent cirkelrundt, kun svagt afsmalnende bagtil. Cly- Fig. 56. Dytiscus marginalis. (Efter Schiødte). peus' Forrand en konvex Bue, der dog kan være meget flad, eller endog svagt konkav. Følehornene meget lange, med sekundære Led afsnøret
RFAM104H–Maple leaves in autumnal colours
RM2AWWNTF–Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . itt sit regelmæssige præg,og paa det nederste knoldformigeparti er den dannet av jevnstore,temmelig uregelmæssige isodiame-triske, 4—6-kantede celler med engjennemsnitlig diameter av 27—40f^i. Efter cellevæggenes tykkelse,farve og anordning vil man kunnese at cellene her har hat hj^ppigeuregelmæssige, sekundære delinger,rimeligvis for at kunne holde skridtmed den tildels meget betydeligesekundære tykkelsestilvekst somfinder sted i denne del av stænge-len. Den regelmæssige bygning avepidermis, som findes hoiere oppe istængelen, og som sands
RFAM0YRW–Thorny leaves of a tree aloe, aloe arborescens, Liliaceae
RMPFHEK7–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 54 araneus); andre Sorex-arter kan optræde som sekundære værter. Udbredelse udenfor Danmark: Tyskland, Holland, Storbritannien, Belgien, Frankrig, Schweiz, Østrig, Czeko- slovakiet, Jugoslavien, Bulgarien, Rusland, Finland. Fra Danmark kendes kun et enkelt fund (Ryget, Sjælland).. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk fore
RFAM103Y–Maple leaves in autumnal colours
RMW22XR9–Archive image from page 116 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill74dans Year: 1907 113 1. H. nåna. Hbst. Sort, med meget mørkt metalskær, yderst fmt og spredt, næppe synligt behåret. Pronotum meget spredt, næppe synligt punkteret. Vingedækkerne med ret kraftig, lidet tæt, tildels rækkevis ordnet punktur. Længde 2-2,7 mm. Ingen tydelige sekundære kønsmærker. Arten er let kendelig fra Trac/iz/s-arterne ved de ovenfor under slægten anførte karakterer på pronotum og vinge- dækkerne. Meget sjælden (B)
RM2AWWK0H–Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . Fig. 8. Tversnit gjennem en del av en karstreng i stængelensnederste opsvulmede parti. De sekundære deler — særligleptomdelen — har naadd en forlioldsvis stor niægtighet. ,.Marvens ytterste og karstrengens inderste elementer liarsekundært fortykkede cellevægger. (^^^/i). det er som regel leptomdelen som faar den forholdsvis største for-økelse. Fig. 8 viser en mindre del av et snit gjennem en av debredere karstrenger. Medens den sekundære veddet er av mindremægtighet, har den sekundære bastdel, som det vil sees paa fig. 8,antat relativt stø
RMPFHJKD–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 216 4. Dytiscus L. (Fig. 56). Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet stort, fladt, omtrent cirkelrundt, kun svagt afsmalnende bagtil. Cly-. Fig. 56. Dytiscus marginalis. (Efter Schiødte). peus' Forrand en konvex Bue, der dog kan være meget flad, eller endog svagt konkav. Følehornene meget lange, med sekundære Led afsnøret. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the
RFAM104J–Maple leaves in autumnal colours
RMW22KBC–Archive image from page 22 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill58dans Year: 1907 19 talskær og ofte med mørkere midtparti, bagtil altså ikke mør- kere men ofte lysere, punkturen på hoved, vingedækker og bag- krop lidt finere og hannens sekundære kønsmærker afvigende. Hovedets indre pandefurer oftest ganske svagt s-formet svung- Fig. 10. Xantholinus laevigatus (. 5. frie rygled. ne. Bagkroppens mikroskulptur lidt svagere end hos den foregående. Længde 7—10 mm. (J: 5. frie rygleds bagrand med l
RM2AWWAG8–Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . ca. 11—12cellelag med en samlet mægtighet av ca. 500 /,t og barkcellenesgjennemsnitlige radiale diam. 45 pi. En ung ca. 1 mm. tyk rot isammenligning hermed bestod av 9—10 cellelag med en samletmægtighet av 380 ^t og hver barkcelles radiale diameter gjennem-snitlig 40 ,«. Det fremgaar herav at i ældre og tykkere rotter berorvolumforokelsen forst og fremst paa den tiltagende diameter avcentralcylinderen. Ved den store sekundære tilvekst i centralcylinderen blir marv-straalecellene meget sterkt radial strukket, og de kan da sees atdele sig te
RMPFHCN2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 31. Ascidiidae og Gorellidae. Beliggenheden af tarmslyngen, sifonerne og kønsorganerne hos Ascidiella aspersa (A), Ascidia virginea (B), Ascidia mentula (C), Ascidia prunum (D) og Gorella parallelogramma (E). a anus, m mave, o ægleder. Orig. 1. Slægt Ascidiella Roule. Gællesækkens længderibber glatte, uden primære eller sekundære papiller. Af slægtens fire arter er to repræsenterede i europæiske (og danske) farvande.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally e
RMW23XRH–Archive image from page 189 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill77dans Year: 1907 186 vingedækker, lidt stærkere tværbredt pronotum med knapt så stærkt kornet skulptur og endnu svagere sidefurer. Disse kendetegn er overordentlig vage og hunnerne af de 2 arter er derfor meget vanskelige at adskille. Hannerne er derimod lette at adskille ved hjælp af de sekundære konskarakterer. Længde 0,58-0,62 mm. Fig. 80. Ptilium horioni (J. Bagben og bug. (J: Bagbrystets bagrand i midten med en lang, smal,
RM2AGDR0Y–. Bergens Museum årbok. orsale ogventrale som marginalpladerne, tæt og ensformet beklædt med gra-nuler, talrige irregulære smaa sekundære plader mellem de primæredorsale plader, store, langstrakte, klappeformede pedicellarier, flere 0 Bronn: KLi.ssen und Ordmmgen des Thier-Reichs, Bd. 2, Abtli. 3,Echinodermen, 1899, p. 682. ^) Exp. Sei. du j.Travaillenr et du „Talisman, Echinodermes, 1894.p. 386. 3) Eep. Sei. Res. Vov. „Challenger-, vol. 30, Asteroidea, 1889, p. 260. *) Ray Lankester: A treatise on Zoology, vol. 3, Echinoderma, 1900.p. 252. ^) Transaet. Coniiectieut Acad. Arts and Sei., vol. 1
RMPFHFYY–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 73 4. Underklasse Zoanthåria. Oftest fastvoksede og i Reglen kolonidannende An- thozoer med 12 primære og flere eller færre sekundære, parvis ordnede Mesenterier og een, ventral Svælgrende. Mesenterierne dels fuldstændige, saakaldte Macrocne- mer, og dels ufuldstændige, saakaldte Microcnemer.. Fig. 35. Tværsnit gennem en ung Isozoanthus af Makrotypen med 6 Par primære Mesenterier og 2 Par sekundære (met). (Efter Carlgren). Parrene oftest sammensat af et fuldstændigt og et ufuld- stændigt Mesenterie. To Typer af Zoantharier
RMW24CX1–Archive image from page 229 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill71dans Year: 1907 A B Fig. 83. Slørvingelarver. A Periodes microeephala; B Capnia nigra. (Esben Petersen). nævnte primitive, udenlandske familie, Eustheniidae, er der 6 par. Hos en del former kan der dog være sekundære trachegæller i form af trådduske foran hof- terne, ved grunden af haletrådene og andre steder; disse organer synes ikke at spille nogen synderlig rolle for respirationen. Foruden sammensatte side- øjne kan der være pa
RMRD1XG0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 216 4. Dytiscus L. (Fig. 56). Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet stort, fladt, omtrent cirkelrundt, kun svagt afsmalnende bagtil. Cly-. Fig. 56. Dytiscus marginalis. (Efter Schiødte). peus' Forrand en konvex Bue, der dog kan være meget flad, eller endog svagt konkav. Følehornene meget lange, med sekundære Led afsnøret. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the
RMPFHFEM–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 292 men Underrandens Bugt er undertiden ret utydelig. Det tynde, høje Peristom ses i Fig. 150 hos de dybere staaende Zoøcier, hvis sekundære Munding er kredsrund. Skraat neden for Mundingen sidder der et lavt, næsten cylin- drisk (i Materiale fra Middelhavet keglestubagtigt) Frem- spring, som lige under sin Top bærer et lille Avicu- larie med tilnærmelsesvis trekantet, opadrettet Mandibel. Imellem Zoøcierne optræder der hist og her talrige, store selvstændige Avicularier, hvis spatelformede Mandibler kun sjældent peger uda
RMW248F9–Archive image from page 216 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill34dans Year: 1907 211 1. Hydaticus Leach. Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet omtrent saa bredt som langt, let afsmalnende bagtil. Clypeus' For- rand en konvex Bue. Følehornene med sekundære Ledafsnøringer fra 2. og 3. Led, saa de viser sig 6-leddede, sidste Led meget lille. Vedhængsled til Stede. Kæben med 2-leddet lacinia. Kæbe- palpen 5-leddet, idet kun de 2 yderste Led har afsnøret Sekundærled. Mentum længere end bredt, med et
RMRD444C–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 73 4. Underklasse Zoanthåria. Oftest fastvoksede og i Reglen kolonidannende An- thozoer med 12 primære og flere eller færre sekundære, parvis ordnede Mesenterier og een, ventral Svælgrende. Mesenterierne dels fuldstændige, saakaldte Macrocne- mer, og dels ufuldstændige, saakaldte Microcnemer.. Fig. 35. Tværsnit gennem en ung Isozoanthus af Makrotypen med 6 Par primære Mesenterier og 2 Par sekundære (met). (Efter Carlgren). Parrene oftest sammensat af et fuldstændigt og et ufuld- stændigt Mesenterie. To Typer af Zoantharier
RMPFGKME–. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 119 Fugle kan altsaa kun lugte Fødeæmner, som befinder sig inde i deres Mundhule. Næsehulen har hos Pattedyrene naaet en langt rigere og mang- foldigere Udvikling end hos Krybdyr og Fugle. Den rummer flere ægte Næsemuslinger, der nærmest benyttes som Filter eller For- varmer for Indaandingsluften. En fuldstændig Nydannelse hos. Fig. 170, 1 Lugteceller (primære Sanseceller), 2 Smagsceller (sekundære Sanse- celler), n Nervetraade, s Sansecelle, st Støttecelle. 3 — 9 Venstre Næsehulhed hos Krybd^^r og
RMW22GAX–Archive image from page 15 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill62dans Year: 1907 12 Bugen med næsten lodret opstigende 2. led, der i profil danner en kun lidt stump vinkel med 1. led (fig. 5, b) 3. laevis ?. Bugen med skråt opstigende 2. led, der i profil danner en temmelig stump vinkel med 1. led (fig. 5, c) 4. måli. 1. Se. ratzeburgi Janson (fig. 6). Vor største art, kende- tegnet ved størrelsen, fortil fint længdekølet pande og de sekundære kønsmærker. Blankt sort, vingedækkerne under- tiden
RMRD2EFX–. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 119 Fugle kan altsaa kun lugte Fødeæmner, som befinder sig inde i deres Mundhule. Næsehulen har hos Pattedyrene naaet en langt rigere og mang- foldigere Udvikling end hos Krybdyr og Fugle. Den rummer flere ægte Næsemuslinger, der nærmest benyttes som Filter eller For- varmer for Indaandingsluften. En fuldstændig Nydannelse hos. Fig. 170, 1 Lugteceller (primære Sanseceller), 2 Smagsceller (sekundære Sanse- celler), n Nervetraade, s Sansecelle, st Støttecelle. 3 — 9 Venstre Næsehulhed hos Krybd^^r og
RMPFHERK–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 40. Phyllodrepa pygmaea c?, Fig. 41. Phyllodrepa pyg- bagben. L: lår. T: trochanter. maea cJ, de sidste bugled. nens sekundære kønsmærker. Rødgul, oversiden fint behåret, hovedet, vingedækkerne bagtil og bagkroppen delvis oftest lidt mørkere. 7.—10. følehornsled noget tværbrede. Pronotum bredest lidt bag midten, siderne her ganske svagt stump- vinklede og herfra mod roden svagt indbuede, punkturen ret fin og tæt. Vingedækkerne ret fint og tæt, uregelmæssigt punkterede. Bagkroppen meget svagt netmasket mikrochagri- n
RMW1REYH–Archive image from page 57 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill60dans Year: 1907 54 araneus); andre Sorex-arter kan optræde som sekundære værter. Udbredelse udenfor Danmark: Tyskland, Holland, Storbritannien, Belgien, Frankrig, Schweiz, Østrig, Czeko- slovakiet, Jugoslavien, Bulgarien, Rusland, Finland. Fra Danmark kendes kun et enkelt fund (Ryget, Sjælland).
RMRD2ED4–. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 119 Fugle kan altsaa kun lugte Fødeæmner, som befinder sig inde i deres Mundhule. Næsehulen har hos Pattedyrene naaet en langt rigere og mang- foldigere Udvikling end hos Krybdyr og Fugle. Den rummer flere ægte Næsemuslinger, der nærmest benyttes som Filter eller For- varmer for Indaandingsluften. En fuldstændig Nydannelse hos. Fig. 170, 1 Lugteceller (primære Sanseceller), 2 Smagsceller (sekundære Sanse- celler), n Nervetraade, s Sansecelle, st Støttecelle. 3 — 9 Venstre Næsehulhed hos Krybd^^r og
RMPFHE76–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 85 række, spidspartiet (fig. 49, a) på hver side, foruden en for- reste lille knude nær sømmen, med 6 sidetænder, af hvilke den 4de (regnet fra oven) er kraftigst, med afrundet spids, det udhulede parti blankt, groft punkteret. Længde 6-8,2 mm. (J og 9 uden tydelige sekundære kønsmærker.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistor
RMW1T28T–Archive image from page 88 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill62dans Year: 1907 85 række, spidspartiet (fig. 49, a) på hver side, foruden en for- reste lille knude nær sømmen, med 6 sidetænder, af hvilke den 4de (regnet fra oven) er kraftigst, med afrundet spids, det udhulede parti blankt, groft punkteret. Længde 6-8,2 mm. (J og 9 uden tydelige sekundære kønsmærker.
RMRD1X1W–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 149 5. Halécium articulosum Clarke (Fig. 62 C). Stamme sammensat, tyk, Forgrening uregelmæssig, med talrige, temmelig lange Grene rettede til alle Sider. Internodier korte og brede, Længden, ihvertfald i de ydre Dele af Grenene, ikke over det dobbelte af den distale Bredde, glatte, adskilte ved tværstillede Indsnøringer.. A B C Fig. 62. A Halécium labrosum, med hunligt Gonothek ; B Halé- cium sessile (efter Hincks) ; C Halécium articulosum (efter Jåderholm). Hydrotheker, ogsaa de sekundære, ustilkede, meget lave, Randen ik
RMPFHCBH–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 191 oprindelige individer en proliferationsstolon, der inde- holder rørformede anlæg til tarmkanal, gællesæk, peri- cardium og nervesystem. De sekundære ascidiozooider opstår ved indsnøring af stolonen og danner enten lange rækker, hvorfra de senere frigøres (Pyrostrem- ma) eller afsnøres straks og enkeltvis fra stolonens spids og føres af vandrende mesenchymceller gennem. Fig. 79. Larve af Pyrosoma. Efter Fauna der Adria. kutikulaen til deres endelige plads i kolonien (Pyro- soma). Kolonien vokser nu hurtigt ved at ikke b
RMW1RRM8–Archive image from page 76 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill51dans Year: 1907 73 4. Underklasse Zoanthåria. Oftest fastvoksede og i Reglen kolonidannende An- thozoer med 12 primære og flere eller færre sekundære, parvis ordnede Mesenterier og een, ventral Svælgrende. Mesenterierne dels fuldstændige, saakaldte Macrocne- mer, og dels ufuldstændige, saakaldte Microcnemer. Fig. 35. Tværsnit gennem en ung Isozoanthus af Makrotypen med 6 Par primære Mesenterier og 2 Par sekundære (met). (Efter Ca
RMRD42H3–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 23 Vingedækkerne med tydelig, ret tæt, langs søm- men meget tæt, skråt opstående, skælagtig, brunlig eller gullig børsteklædning. Mindre, 2,5-3 mm 2. oleipérda. 1. H. crenåtus Fabr. (stor askebarkbille) (fig. 16). Af- langt oval, sort, lidet blank, næsten ubehåret, følehorn og. Fig. 16. Hylesinus crenåtus. xlO. fødder brunlige. Pronotum noget bredere end langt, kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkernes punktstriber kraftige, mellemrummene med en række småknuder. Længde 4-6 mm. (^ uden tydelige sekundære kønsmærker. Udbredt
RMPFHEAM–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 23 Vingedækkerne med tydelig, ret tæt, langs søm- men meget tæt, skråt opstående, skælagtig, brunlig eller gullig børsteklædning. Mindre, 2,5-3 mm 2. oleipérda. 1. H. crenåtus Fabr. (stor askebarkbille) (fig. 16). Af- langt oval, sort, lidet blank, næsten ubehåret, følehorn og. Fig. 16. Hylesinus crenåtus. xlO. fødder brunlige. Pronotum noget bredere end langt, kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkernes punktstriber kraftige, mellemrummene med en række småknuder. Længde 4-6 mm. (^ uden tydelige sekundære kønsmærker. Udbredt
RMW1RH8H–Archive image from page 63 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill57dans Year: 1907 Fig. 40. Phyllodrepa pygmaea c?, Fig. 41. Phyllodrepa pyg- bagben. L: lår. T: trochanter. maea cJ, de sidste bugled. nens sekundære kønsmærker. Rødgul, oversiden fint behåret, hovedet, vingedækkerne bagtil og bagkroppen delvis oftest lidt mørkere. 7.—10. følehornsled noget tværbrede. Pronotum bredest lidt bag midten, siderne her ganske svagt stump- vinklede og herfra mod roden svagt indbuede, punkturen ret fin og tæt
RMRD41YA–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 113 1. H. nåna. Hbst. Sort, med meget mørkt metalskær, yderst fmt og spredt, næppe synligt behåret. Pronotum meget spredt, næppe synligt punkteret. Vingedækkerne med ret kraftig, lidet tæt, tildels rækkevis ordnet punktur. Længde 2-2,7 mm. Ingen tydelige sekundære kønsmærker. Arten er let kendelig fra Trac/iz/s-arterne ved de ovenfor under slægten anførte karakterer på pronotum og vinge- dækkerne. Meget sjælden (B). Kun fundet på Hammeren på Geranium sanguineum, i antal især i første halvdel af juni. Larven mi- nerer i pla
RMPFHHTN–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 149 5. Halécium articulosum Clarke (Fig. 62 C). Stamme sammensat, tyk, Forgrening uregelmæssig, med talrige, temmelig lange Grene rettede til alle Sider. Internodier korte og brede, Længden, ihvertfald i de ydre Dele af Grenene, ikke over det dobbelte af den distale Bredde, glatte, adskilte ved tværstillede Indsnøringer.. A B C Fig. 62. A Halécium labrosum, med hunligt Gonothek ; B Halé- cium sessile (efter Hincks) ; C Halécium articulosum (efter Jåderholm). Hydrotheker, ogsaa de sekundære, ustilkede, meget lave, Randen ik
RMW1RWGX–Archive image from page 80 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill75dans Year: 1907 Fig. 29. Udsnit af ryglisten af A Ascidia obliqua og B A. prunum. Efter Van Name. ind mod gællesækkens lumen, er enten glatte (Ascidi- ella, fig. 6E) eller forsynet med korte papiller, hvor de støder sammen med karbuerne (Ascidia, fig. 6G); foruden disse såkaldte primære papiller bærer længde- ribberne hos flertallet af arterne kortere sekundære papiller midt mellem de første (fig. 6H). Ryglisten bærer tværribber på
RMRD434N–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 19 talskær og ofte med mørkere midtparti, bagtil altså ikke mør- kere men ofte lysere, punkturen på hoved, vingedækker og bag- krop lidt finere og hannens sekundære kønsmærker afvigende. Hovedets indre pandefurer oftest ganske svagt s-formet svung-. Fig. 10. Xantholinus laevigatus (^. 5. frie rygled. ne. Bagkroppens mikroskulptur lidt svagere end hos den foregående. Længde 7—10 mm. (J: 5. frie rygleds bagrand med lange randhår, i midten med en indskæring, på hver side af denne rundet og inden for yderhjørnet oftest lidt in
RMPFH9H2–. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. 119 Fugle kan altsaa kun lugte Fødeæmner, som befinder sig inde i deres Mundtiule. Næsehulen har hos Pattedyrene naaet en langt rigere og mang- foldigere Udvikling end hos Krybdyr og Fugle. Den rummer flere ægte Næsemuslinger, der nærmest benyttes som Filter eller For- varmer for Indaandingsluften. En fuldstændig Nydannelse hos. Fig. 170. 1 Lugteceller (primære Sanseceller), 2 Smagsceller (sekundære Sanse- celler), n Nervetraade, s Sansecelle, st Støttecelle. 3—9 Venstre Næsehulhed hos Krybdyr og Fugle set indvendig fra, 4 Alligator lii
RMW1T5F0–Archive image from page 93 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill78dans Year: 1907 XVI,p.225-240,XVII,p.7-9 90 stemmelsen, og denne bør da kontrolleres ved under- søgelse af de i fig. 92 gengivne sekundære kønsmær- ker. Til disse kan for hannernes vedkommende føjes, at sidste bugleds bagrand har en indskæring, som hos marginellus er vinkelformet, hos laticollis derimod bredt rundet og på hver side ved bagranden afsluttet i en lille, spids tand. Jfr. Gunnar Dahlgren i Svensk Ent. Tidskr. 1956, p. 11
RMRD4T29–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 435 color ved ringere størrelse, mindre blank overside og mang- lende rodgrube på pronotum. Fra O. exoleta i 4. gruppe (foran p. 427) adskilles arten ved bredere krop, navnlig bredere og mere ligebred bagkrop, og hannens sekundære kønsmærker. Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os.] 7. gruppe. (Underslægt Bessopora Thoms.). Adskilt fra 6. gruppe (foran p. 430) ved, at vingedækkerne er tydeligt kortere end pronotum. Indbugtningen på vingedækkernes bagrand inden- for baghjørnerne ret svag
RMPFHDXR–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 163 og de sekundære kønsmærker. Sort, pronotum ofte sortbrunt, vingedækkerne gulbrune, ofte lidt mørkere omkring scutellum og baghjørnerne, bagkropsspidsen og rygleddenes bagrande ofte lysere, følehornene sortbrune eller brune med noget lysere rod, benene rødgule. Hovedet ca. 1/i—1/3 bredere end langt, kun lidt smallere end pronotum. Følehornenes 4. led lidt,. Fig. 127. Atheta luridipennis <J. 6. bugled. 5. led næppe længere end bredt. Pronotum omtrent 1/4 bredere end langt, ligesom vingedækkerne fint og meget tæt punkt
RMRD4RH0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 151 bladranden og strækker sig ind mod hovednerven. I reglen flere larver i samme mine. De forlader minen gennem hvert sit snit på undersiden og forpupper sig i jorden. Karakteristisk er primære og sekundære gnavespor, der i gennemfaldende lys fremtræder som mørkegrønne, parallelle baglinier. 2 gene- rationer fra juli til oktober. Jylland, Lolland og Bornholm. 13. Ph. angelicastri Hering (Fig. 122 og 141). Pande og kinder træder ikke frem foran øjnene. Pande- bredden foroven 2 gange øjebredden, bredden 1^/2 gange højden. 2
RMPFGNCF–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 186 vingedækker, lidt stærkere tværbredt pronotum med knapt så stærkt kornet skulptur og endnu svagere sidefurer. Disse kendetegn er overordentlig vage og hunnerne af de 2 arter er derfor meget vanskelige at adskille. Hannerne er derimod lette at adskille ved hjælp af de sekundære konskarakterer. Længde 0,58-0,62 mm.. Fig. 80. Ptilium horioni (J. Bagben og bug. (J: Bagbrystets bagrand i midten med en lang, smal, lidt skeformet, bagudrettet forlængelse (fig. 80). Af denne art foreligger kun 2 stkr. fra Dyrehaven (sigtet af
RMRD3PRM–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 173 Krave af fremspringende Torne. Tridentate Pedicellarier kraftige. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Cidaris cidaris (Linné). (Syn. Dorocidaris papillåta A. Agassiz). Skallen næsten saa høj som bred, temmelig tæt dæk- ket med smaa Tuberkler paa det Stykke af Interamb.pla- derne, der ikke optages af de store Primærtuberkler og deres Areoler; i Reglen en tydelig, nøgen Midtlinie i baade Amb. og I.amb.-Felterne. De primære Pigge med tydelige Længdefurer, ca. 27^ Gange saa lange som Skallens Dia- meter. De smaa, sekundære
RMPFHFFJ–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 276 Hos var. crystallina (Norm.) er Zoøcierne smalle, lancetformede, temmelig hvælvede og ikke særlig regel- mæssigt ordnede. De omgrænses af fine Linier og ser hvide og sølvagtige ud. Deres Overflade er ligeligt for- synet med Porer. Den sekundære Munding er trekantet, Peristomet meget højt, og det lille Avicularie, hvis Man-. Fig. 141. Smittina landsborovii fjohnst.). A. unge Zoøcier. B. gamle Zoøcier med Oøcie. dibel peger nedad, sidder lige under, ikke inde i. Ud- skæringen. Der kan optræde indtil 5 Torne i Mundingens
RMRD3NW1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 212 rødligt og Mesonotum lysere, ofte endog gulbrunt. — 8. Bagkropsled som hos foregaaende Art. Cerci kun godt halvt saa lange som 8. Led. Længde 20—21 mm. Træffes i Juni—Juli i stillestaaende Vand. 2. Graphoderes Thoms. Kroppen rejeagtig rundrygget. Hovedet lille, længere end bredt, stærkt afsmalnende bagtil, og holdes altid no- get opadrettet. Clypeus' Forrand en konvex Bue. De 2 øverste Øjne paa hver Side paafaldende store. Halsen med en dyb median Indskæring. Pronotum meget smalt. Følehornene med sekundære Led afsnøret
RMPFHDJY–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 279 i reglen længere end 4. led, 6. led hos <$ bagtil på hver side med en længdeliste. Mellemskinne- benenes midterbørste meget længere end skinne- bensbredden, 1. bagfodsled ikke længere end 2. led. Arterne har sort eller overvejende sort krop og ensfarvet sorte eller brunsorte følehorn. Han- nerne er ved hjælp af de sekundære kønsmærker (fig. 255—258) lette at adskille såvel indbyrdes som fra vore andre Atheta-arter. Oversigt over arterne. 1. Pronotums behåring af type II 97. occulta. Pronotums behåring af type III 2.
RMRHA1E2–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 20 hos Cirs. arv.) det bliver ligesom stående på et tidligere udviklingstrin; dog er dette udtryk ikke ganske korrekt, da det væsentlige igrunden er det, at de sekundære delinger følger mere trægt efter, end tilfældet er i fnokken hos Cirs. arverne. b. Hos Cirs. arv gik udviklingen af endophyllet og ud- viklingen af dermatogenet jævnsides lige fra først til sidst; i det øjeblik det apicale væxtpunkts virksomhed ophører, stand- ser celledelingerne samtidig i indre og ydre topcelle, hvor- efter blot den ydre topcelle forlængede sig ud til et kort og
RMPFHJKT–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 212 rødligt og Mesonotum lysere, ofte endog gulbrunt. — 8. Bagkropsled som hos foregaaende Art. Cerci kun godt halvt saa lange som 8. Led. Længde 20—21 mm. Træffes i Juni—Juli i stillestaaende Vand. 2. Graphoderes Thoms. Kroppen rejeagtig rundrygget. Hovedet lille, længere end bredt, stærkt afsmalnende bagtil, og holdes altid no- get opadrettet. Clypeus' Forrand en konvex Bue. De 2 øverste Øjne paa hver Side paafaldende store. Halsen med en dyb median Indskæring. Pronotum meget smalt. Følehornene med sekundære Led afsnøret
RMRD3M82–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 186 vingedækker, lidt stærkere tværbredt pronotum med knapt så stærkt kornet skulptur og endnu svagere sidefurer. Disse kendetegn er overordentlig vage og hunnerne af de 2 arter er derfor meget vanskelige at adskille. Hannerne er derimod lette at adskille ved hjælp af de sekundære konskarakterer. Længde 0,58-0,62 mm.. Fig. 80. Ptilium horioni (J. Bagben og bug. (J: Bagbrystets bagrand i midten med en lang, smal, lidt skeformet, bagudrettet forlængelse (fig. 80). Af denne art foreligger kun 2 stkr. fra Dyrehaven (sigtet af
RMPFGPWW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 151 bladranden og strækker sig ind mod hovednerven. I reglen flere larver i samme mine. De forlader minen gennem hvert sit snit på undersiden og forpupper sig i jorden. Karakteristisk er primære og sekundære gnavespor, der i gennemfaldende lys fremtræder som mørkegrønne, parallelle baglinier. 2 gene- rationer fra juli til oktober. Jylland, Lolland og Bornholm. 13. Ph. angelicastri Hering (Fig. 122 og 141). Pande og kinder træder ikke frem foran øjnene. Pande- bredden foroven 2 gange øjebredden, bredden 1^/2 gange højden. 2
RMRD41T8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . A B Fig. 83. Slørvingelarver. A Periodes microeephala; B Capnia nigra. (Esben Petersen). nævnte primitive, udenlandske familie, Eustheniidae, er der 6 par. Hos en del former kan der dog være sekundære trachegæller i form af trådduske foran hof- terne, ved grunden af haletrådene og andre steder; disse organer synes ikke at spille nogen synderlig rolle for respirationen. Foruden sammensatte side- øjne kan der være pandeøjne, oftest tre. Ydre vinge- anlæg findes hos ældre larver. Fødderne er oftest 3- leddede, hos nogle 2-l
RMPFHK0X–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 122 Udbredt, men ikke almindelig. Især i stillestaaende Ferskvand i Skove. 2. H. transversålis Pontopp. (Fig. 42). Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den saavel som fra de 2 følgende ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved, at Mellemskinne- benene mod Spidsen ikke er helt saa stærkt udvidede, og ved de sekundære Kønskarak- terer. Vingedækkernes gule Tværbaand bag Roden er som oftest regelmæssigt, sjældent er det opløst i Pletter, yderst sjældent er det indskrænket til en Plet ved Scutellum eller tillige
RMRD3NW8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 211 1. Hydaticus Leach. Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet omtrent saa bredt som langt, let afsmalnende bagtil. Clypeus' For- rand en konvex Bue. Følehornene med sekundære Ledafsnøringer fra 2. og 3. Led, saa de viser sig 6-leddede, sidste Led meget lille. Vedhængsled til Stede. Kæben med 2-leddet lacinia. Kæbe- palpen 5-leddet, idet kun de 2 yderste Led har afsnøret Sekundærled. Mentum længere end bredt, med et Par korte, trekantede Ligulaspidser. Læbepalpen uden sekun- dære Ledafsnøringer. Benene med 2 Rækker Svømmeha
RMPFHCTW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 113 1. H. nåna. Hbst. Sort, med meget mørkt metalskær, yderst fmt og spredt, næppe synligt behåret. Pronotum meget spredt, næppe synligt punkteret. Vingedækkerne med ret kraftig, lidet tæt, tildels rækkevis ordnet punktur. Længde 2-2,7 mm. Ingen tydelige sekundære kønsmærker. Arten er let kendelig fra Trac/iz/s-arterne ved de ovenfor under slægten anførte karakterer på pronotum og vinge- dækkerne. Meget sjælden (B). Kun fundet på Hammeren på Geranium sanguineum, i antal især i første halvdel af juni. Larven mi- nerer i pla
RMRD1XNF–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 122 Udbredt, men ikke almindelig. Især i stillestaaende Ferskvand i Skove. 2. H. transversålis Pontopp. (Fig. 42). Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den saavel som fra de 2 følgende ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved, at Mellemskinne- benene mod Spidsen ikke er helt saa stærkt udvidede, og ved de sekundære Kønskarak- terer. Vingedækkernes gule Tværbaand bag Roden er som oftest regelmæssigt, sjældent er det opløst i Pletter, yderst sjældent er det indskrænket til en Plet ved Scutellum eller tillige
RMPFHCNW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 29. Udsnit af ryglisten af A Ascidia obliqua og B A. prunum. Efter Van Name. ind mod gællesækkens lumen, er enten glatte (Ascidi- ella, fig. 6E) eller forsynet med korte papiller, hvor de støder sammen med karbuerne (Ascidia, fig. 6G); foruden disse såkaldte primære papiller bærer længde- ribberne hos flertallet af arterne kortere sekundære papiller midt mellem de første (fig. 6H). Ryglisten bærer tværribber på den ene eller begge sider korre- sponderende med karbuerne, og har en glat, tandet eller fliget rand (fig.
RMRD4RJB–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 74. A: Phalangium opilio L. Øverste fig. set fra bagsiden, neder- ste fra forsiden. P = patella; T = tibia; Ta = tarsus. B: Nemastoma lugubre-bimaculatum (Fabricius). Højre chelicere hos (J og $ set fra medialfladen. Ud over de to nævnte stigmer findes der hos Eup- noi, men ikke hos Dyspnoi, et par accessoriske stig- mer på hver tibia, 1 distalt og 1 proximalt. Det er kredsformede åbninger på 20-40/^ (fig. 74 A). Sekundære kønskar akter er. Hos flere former kan man på specielle karakterer let fastslå kønnet, hos and
RMPFHCNC–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . A B Fig. 83. Slørvingelarver. A Periodes microeephala; B Capnia nigra. (Esben Petersen). nævnte primitive, udenlandske familie, Eustheniidae, er der 6 par. Hos en del former kan der dog være sekundære trachegæller i form af trådduske foran hof- terne, ved grunden af haletrådene og andre steder; disse organer synes ikke at spille nogen synderlig rolle for respirationen. Foruden sammensatte side- øjne kan der være pandeøjne, oftest tre. Ydre vinge- anlæg findes hos ældre larver. Fødderne er oftest 3- leddede, hos nogle 2-l
RMRHA1CJ–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 23 os billeder som fig. 32 c og d — af svagere stråler som fig. 32 a og b. Dette er nok til at vise os, at udviklingen af fnokken hos Tussilago Farfara sker gennem nøjagtig de samme celledelinger som udviklingen af fnokken hos Sonchus arvensis og Cirsium arvense (sammenlign fig. 32 d med fig. 4); men de sekundære delinger følger endnu langsommere efter end til- fældet var hos Sonchus arvensis. Derfor består i de kraftige fnokstrålers øverste halvdel endophyllet kun af en enkelt række celler (initialcellen den øverste); alene i fnokkens nederste de
RMPFGRC6–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 435 color ved ringere størrelse, mindre blank overside og mang- lende rodgrube på pronotum. Fra O. exoleta i 4. gruppe (foran p. 427) adskilles arten ved bredere krop, navnlig bredere og mere ligebred bagkrop, og hannens sekundære kønsmærker. Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os.] 7. gruppe. (Underslægt Bessopora Thoms.). Adskilt fra 6. gruppe (foran p. 430) ved, at vingedækkerne er tydeligt kortere end pronotum. Indbugtningen på vingedækkernes bagrand inden- for baghjørnerne ret svag
RMRD4T67–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... XII, p. 72-137 220 Fra A. ru/ilabris adskilles arten ved de i oversigten nævnte kendemærker, længere endeled på følehornene og afvigende sekundære kønsmærker (A. rufilabris (J har ligesom A. frontalis (^ 1. forfodsled kortere end 2.). 72. A. garneysi er nu fundet i Danmark: Skejten ved Fuglsang (Lolland), en del eks. på blomster af hyld og skærmplanter i nærheden af gamle ege, i sel-. Fig. 134. Anaspis bohemica ^. 2.-5. bugled. skab med mange A. rufilabris og frontalis, 7-8/7 46; Knuthenborg park (på skærmblomster, juli).
RMPFHJM6–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 211 1. Hydaticus Leach. Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet omtrent saa bredt som langt, let afsmalnende bagtil. Clypeus' For- rand en konvex Bue. Følehornene med sekundære Ledafsnøringer fra 2. og 3. Led, saa de viser sig 6-leddede, sidste Led meget lille. Vedhængsled til Stede. Kæben med 2-leddet lacinia. Kæbe- palpen 5-leddet, idet kun de 2 yderste Led har afsnøret Sekundærled. Mentum længere end bredt, med et Par korte, trekantede Ligulaspidser. Læbepalpen uden sekun- dære Ledafsnøringer. Benene med 2 Rækker Svømmeha
RMRHA1CE–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 25. I 35 c ; 95 en topcelle — som beskrevet hos Sonchus (fig. 35 a er et tver- snit af en kraftig fnokstråles basaldel hos Taraxacum palu- stre; b = tversnit et kort stykke ovenfor basis; c, d, e = tversnit af den terminale hårdannelse hos Tar. pal. på for- skellige højder). Sekundære delinger i det indre bladvæv forekommer aldrig. Men i de svagere fnokstråler hos Tarax- acum og Lactuca, og i alle fnokstråler—selv de kraftigste — hos Cineraria er endophyllet — nul (fig. 36 a, b og c er tversnit af meget kraftige fnokstråler hos Cineraria palustris
RMPFHETE–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 19 talskær og ofte med mørkere midtparti, bagtil altså ikke mør- kere men ofte lysere, punkturen på hoved, vingedækker og bag- krop lidt finere og hannens sekundære kønsmærker afvigende. Hovedets indre pandefurer oftest ganske svagt s-formet svung-. Fig. 10. Xantholinus laevigatus (^. 5. frie rygled. ne. Bagkroppens mikroskulptur lidt svagere end hos den foregående. Længde 7—10 mm. (J: 5. frie rygleds bagrand med lange randhår, i midten med en indskæring, på hver side af denne rundet og inden for yderhjørnet oftest lidt in
RMRH96RK–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 164 —. Fig. 35. genteum Steder. Den har lange, vandrette Rødder, hvorfra Lysskud med lange Mellemrum udgaar. Aarsskuddet synes at forvede fuldstændigt og blive i Live i hele sin Længde. Den primære Bark er grøn, den sekundære brun. Rundt om Grenen ligger i Barken en Kreds af seks mæg- tige Baststrænge (Fig. 35) tre større til den ene Side, svarende til det nærmest ovenfor staaende Blad med dets to Akselblade, og tre mindre til den anden Side, svarende til det Bladsæt, som kom- mer ovenfor det førstnævnte. Alle Strængene taber sig ca. VI2 Stængel
RMPFHRXK–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 173 Krave af fremspringende Torne. Tridentate Pedicellarier kraftige. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Cidaris cidaris (Linné). (Syn. Dorocidaris papillåta A. Agassiz). Skallen næsten saa høj som bred, temmelig tæt dæk- ket med smaa Tuberkler paa det Stykke af Interamb.pla- derne, der ikke optages af de store Primærtuberkler og deres Areoler; i Reglen en tydelig, nøgen Midtlinie i baade Amb. og I.amb.-Felterne. De primære Pigge med tydelige Længdefurer, ca. 27^ Gange saa lange som Skallens Dia- meter. De smaa, sekundære
RMRD1C79–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 54 araneus); andre Sorex-arter kan optræde som sekundære værter. Udbredelse udenfor Danmark: Tyskland, Holland, Storbritannien, Belgien, Frankrig, Schweiz, Østrig, Czeko- slovakiet, Jugoslavien, Bulgarien, Rusland, Finland. Fra Danmark kendes kun et enkelt fund (Ryget, Sjælland).. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk fore
RMPFGR00–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 74. A: Phalangium opilio L. Øverste fig. set fra bagsiden, neder- ste fra forsiden. P = patella; T = tibia; Ta = tarsus. B: Nemastoma lugubre-bimaculatum (Fabricius). Højre chelicere hos (J og $ set fra medialfladen. Ud over de to nævnte stigmer findes der hos Eup- noi, men ikke hos Dyspnoi, et par accessoriske stig- mer på hver tibia, 1 distalt og 1 proximalt. Det er kredsformede åbninger på 20-40/^ (fig. 74 A). Sekundære kønskar akter er. Hos flere former kan man på specielle karakterer let fastslå kønnet, hos and
RMRD1P8X–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 31. Ascidiidae og Gorellidae. Beliggenheden af tarmslyngen, sifonerne og kønsorganerne hos Ascidiella aspersa (A), Ascidia virginea (B), Ascidia mentula (C), Ascidia prunum (D) og Gorella parallelogramma (E). a anus, m mave, o ægleder. Orig. 1. Slægt Ascidiella Roule. Gællesækkens længderibber glatte, uden primære eller sekundære papiller. Af slægtens fire arter er to repræsenterede i europæiske (og danske) farvande.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally e
RMPFH081–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... XII, p. 72-137 220 Fra A. ru/ilabris adskilles arten ved de i oversigten nævnte kendemærker, længere endeled på følehornene og afvigende sekundære kønsmærker (A. rufilabris (J har ligesom A. frontalis (^ 1. forfodsled kortere end 2.). 72. A. garneysi er nu fundet i Danmark: Skejten ved Fuglsang (Lolland), en del eks. på blomster af hyld og skærmplanter i nærheden af gamle ege, i sel-. Fig. 134. Anaspis bohemica ^. 2.-5. bugled. skab med mange A. rufilabris og frontalis, 7-8/7 46; Knuthenborg park (på skærmblomster, juli).
RMRD1D11–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 292 men Underrandens Bugt er undertiden ret utydelig. Det tynde, høje Peristom ses i Fig. 150 hos de dybere staaende Zoøcier, hvis sekundære Munding er kredsrund. Skraat neden for Mundingen sidder der et lavt, næsten cylin- drisk (i Materiale fra Middelhavet keglestubagtigt) Frem- spring, som lige under sin Top bærer et lille Avicu- larie med tilnærmelsesvis trekantet, opadrettet Mandibel. Imellem Zoøcierne optræder der hist og her talrige, store selvstændige Avicularier, hvis spatelformede Mandibler kun sjældent peger uda
RMPFHEB6–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 12 Bugen med næsten lodret opstigende 2. led, der i profil danner en kun lidt stump vinkel med 1. led (fig. 5, b) 3. laevis ?. Bugen med skråt opstigende 2. led, der i profil danner en temmelig stump vinkel med 1. led (fig. 5, c) 4. måli. 1. Se. ratzeburgi Janson (fig. 6). Vor største art, kende- tegnet ved størrelsen, fortil fint længdekølet pande og de sekundære kønsmærker. Blankt sort, vingedækkerne under- tiden brunlige, benene brune, fødder og følehorn rødlige.. Fig. 6. Scolytus ratzeburgi <?. x9. Pronotum ganske l
RMRD1CD5–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 40. Phyllodrepa pygmaea c?, Fig. 41. Phyllodrepa pyg- bagben. L: lår. T: trochanter. maea cJ, de sidste bugled. nens sekundære kønsmærker. Rødgul, oversiden fint behåret, hovedet, vingedækkerne bagtil og bagkroppen delvis oftest lidt mørkere. 7.—10. følehornsled noget tværbrede. Pronotum bredest lidt bag midten, siderne her ganske svagt stump- vinklede og herfra mod roden svagt indbuede, punkturen ret fin og tæt. Vingedækkerne ret fint og tæt, uregelmæssigt punkterede. Bagkroppen meget svagt netmasket mikrochagri- n
RMPFHDTW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 192 er ringere, hovedet mere hvælvet, med mindre øjne, føle- hornenes 3. led kortere, de ydre led stærkere tværbrede og endeleddet kortere, 4. og 5. frie rygled mere spredt punk-. Fig. 148. Atheta laticeps. Forkrop. terede og de primære og sekundære kønskarakterer hos begge køn afvigende. Af denne art foreligger kun 2 danske eksemplarer, sigtede i Dyrehaven, 6/1 1925. I Sverige er arten taget i stort antal ved ketsning midt om dagen d. 8/9 i nogle fugtige engsænk- ninger, der om foråret havde været vandfyldte og nu var dæk
RMRD1BXD–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 85 række, spidspartiet (fig. 49, a) på hver side, foruden en for- reste lille knude nær sømmen, med 6 sidetænder, af hvilke den 4de (regnet fra oven) er kraftigst, med afrundet spids, det udhulede parti blankt, groft punkteret. Længde 6-8,2 mm. (J og 9 uden tydelige sekundære kønsmærker.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistor
RMPFGP9N–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... XVI,p.225-240,XVII,p.7-9 90 stemmelsen, og denne bør da kontrolleres ved under- søgelse af de i fig. 92 gengivne sekundære kønsmær- ker. Til disse kan for hannernes vedkommende føjes, at sidste bugleds bagrand har en indskæring, som hos marginellus er vinkelformet, hos laticollis derimod bredt rundet og på hver side ved bagranden afsluttet i en lille, spids tand. Jfr. Gunnar Dahlgren i Svensk Ent. Tidskr. 1956, p. 113-114. 240. H. pulicarius. Formen hanséni Palm bør vist- nok anses for en særskilt art, adskilt fra pulicari
RMRD1AP2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 191 oprindelige individer en proliferationsstolon, der inde- holder rørformede anlæg til tarmkanal, gællesæk, peri- cardium og nervesystem. De sekundære ascidiozooider opstår ved indsnøring af stolonen og danner enten lange rækker, hvorfra de senere frigøres (Pyrostrem- ma) eller afsnøres straks og enkeltvis fra stolonens spids og føres af vandrende mesenchymceller gennem. Fig. 79. Larve af Pyrosoma. Efter Fauna der Adria. kutikulaen til deres endelige plads i kolonien (Pyro- soma). Kolonien vokser nu hurtigt ved at ikke b
RMRD1J72–. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. 119 Fugle kan altsaa kun lugte Fødeæmner, som befinder sig inde i deres Mundtiule. Næsehulen har hos Pattedyrene naaet en langt rigere og mang- foldigere Udvikling end hos Krybdyr og Fugle. Den rummer flere ægte Næsemuslinger, der nærmest benyttes som Filter eller For- varmer for Indaandingsluften. En fuldstændig Nydannelse hos. Fig. 170. 1 Lugteceller (primære Sanseceller), 2 Smagsceller (sekundære Sanse- celler), n Nervetraade, s Sansecelle, st Støttecelle. 3—9 Venstre Næsehulhed hos Krybdyr og Fugle set indvendig fra, 4 Alligator lii
RMRD1BM0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 163 og de sekundære kønsmærker. Sort, pronotum ofte sortbrunt, vingedækkerne gulbrune, ofte lidt mørkere omkring scutellum og baghjørnerne, bagkropsspidsen og rygleddenes bagrande ofte lysere, følehornene sortbrune eller brune med noget lysere rod, benene rødgule. Hovedet ca. 1/i—1/3 bredere end langt, kun lidt smallere end pronotum. Følehornenes 4. led lidt,. Fig. 127. Atheta luridipennis <J. 6. bugled. 5. led næppe længere end bredt. Pronotum omtrent 1/4 bredere end langt, ligesom vingedækkerne fint og meget tæt punkt
RMRD1D1K–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 276 Hos var. crystallina (Norm.) er Zoøcierne smalle, lancetformede, temmelig hvælvede og ikke særlig regel- mæssigt ordnede. De omgrænses af fine Linier og ser hvide og sølvagtige ud. Deres Overflade er ligeligt for- synet med Porer. Den sekundære Munding er trekantet, Peristomet meget højt, og det lille Avicularie, hvis Man-. Fig. 141. Smittina landsborovii fjohnst.). A. unge Zoøcier. B. gamle Zoøcier med Oøcie. dibel peger nedad, sidder lige under, ikke inde i. Ud- skæringen. Der kan optræde indtil 5 Torne i Mundingens
RMRD0X18–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 279 i reglen længere end 4. led, 6. led hos <$ bagtil på hver side med en længdeliste. Mellemskinne- benenes midterbørste meget længere end skinne- bensbredden, 1. bagfodsled ikke længere end 2. led. Arterne har sort eller overvejende sort krop og ensfarvet sorte eller brunsorte følehorn. Han- nerne er ved hjælp af de sekundære kønsmærker (fig. 255—258) lette at adskille såvel indbyrdes som fra vore andre Atheta-arter. Oversigt over arterne. 1. Pronotums behåring af type II 97. occulta. Pronotums behåring af type III 2.
RMRD1P9Y–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 29. Udsnit af ryglisten af A Ascidia obliqua og B A. prunum. Efter Van Name. ind mod gællesækkens lumen, er enten glatte (Ascidi- ella, fig. 6E) eller forsynet med korte papiller, hvor de støder sammen med karbuerne (Ascidia, fig. 6G); foruden disse såkaldte primære papiller bærer længde- ribberne hos flertallet af arterne kortere sekundære papiller midt mellem de første (fig. 6H). Ryglisten bærer tværribber på den ene eller begge sider korre- sponderende med karbuerne, og har en glat, tandet eller fliget rand (fig.
RMRD1BHJ–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 192 er ringere, hovedet mere hvælvet, med mindre øjne, føle- hornenes 3. led kortere, de ydre led stærkere tværbrede og endeleddet kortere, 4. og 5. frie rygled mere spredt punk-. Fig. 148. Atheta laticeps. Forkrop. terede og de primære og sekundære kønskarakterer hos begge køn afvigende. Af denne art foreligger kun 2 danske eksemplarer, sigtede i Dyrehaven, 6/1 1925. I Sverige er arten taget i stort antal ved ketsning midt om dagen d. 8/9 i nogle fugtige engsænk- ninger, der om foråret havde været vandfyldte og nu var dæk
RMRD1A6N–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... XVI,p.225-240,XVII,p.7-9 90 stemmelsen, og denne bør da kontrolleres ved under- søgelse af de i fig. 92 gengivne sekundære kønsmær- ker. Til disse kan for hannernes vedkommende føjes, at sidste bugleds bagrand har en indskæring, som hos marginellus er vinkelformet, hos laticollis derimod bredt rundet og på hver side ved bagranden afsluttet i en lille, spids tand. Jfr. Gunnar Dahlgren i Svensk Ent. Tidskr. 1956, p. 113-114. 240. H. pulicarius. Formen hanséni Palm bør vist- nok anses for en særskilt art, adskilt fra pulicari
RMRD1C1W–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 12 Bugen med næsten lodret opstigende 2. led, der i profil danner en kun lidt stump vinkel med 1. led (fig. 5, b) 3. laevis ?. Bugen med skråt opstigende 2. led, der i profil danner en temmelig stump vinkel med 1. led (fig. 5, c) 4. måli. 1. Se. ratzeburgi Janson (fig. 6). Vor største art, kende- tegnet ved størrelsen, fortil fint længdekølet pande og de sekundære kønsmærker. Blankt sort, vingedækkerne under- tiden brunlige, benene brune, fødder og følehorn rødlige.. Fig. 6. Scolytus ratzeburgi <?. x9. Pronotum ganske l
Download Confirmation
Please complete the form below. The information provided will be included in your download confirmation