Stock photos, 360° images, vectors and videos
Filters
Page 1 of 2
RM2AX0BDN–Dansk forstzoologi . rmindre fuldstændig er bortgna-vet, folder sig opefter. Inde iMinen finder man Larven og degrynede Exkrementer. — DisseMiner ses særdeles almindeligpaa Bøgebladene i vore Skove; h3-ppig er der flere eller endogmange Miner paa samme Blad, ja Minerne kan endog undertiden være saa overordentlig talrige,at hele Skoven præges af demog Bøgeløvet i stor Udstrækningsættes ud af Funktion (Corse-litze 1886, Rostrup). I Egeblade findes undertidenlignende Miner af T. (L.) querci-foliella, i Ælleblade af alniella osv. Paa Overfladen af Ege-blade ses hyppig uregelmæs-sige rundagtige hvi
RM2AX2W8C–Dansk forstzoologi . ri, medens andre hjemsøges stærkt.Enkelte Pæle, eller Pæle paa visse bestemteSteder, tiltrækker Spætterne stærkt. »Veden Gaard ovenfor Mandal viste saaledes enStolpe sig helt gennembrudt af et Hul100—120 mm. (4 Tommer) vidt; dette Hulfyldtes med en Træprop, men det følgendeAar var ogsaa denne angreben . . Stolpenblev ombyttet med en ny; men Aaret efterbefandtes ogsaa denne at være angreben«.Lignende Beretninger foreligger fra Tysk-land^; det meddeles derfra, at Spætternesærlig begynder deres Arbejde paa Steder,hvor der er faldet Knaster ud, eller hvorder er Huller efter Sk
RM2AX0GKH–Dansk forstzoologi . ne sygner hen og gaarud ovenfor det angrebne Sted;undertiden ses da den øverste Fig. i8i. Top af en Gran der (ved d)er angreben af Tortrix pactolana. — V4-V5. hulet Marvrøret i en Længde af henved1V2 Tomme — paa lignende Maade somPhycis abietella, dog er Røret megetsnævrere. ^ Stykket findes nu i LandbohojskolensSamling. Tortrix pactolana. 315 Del af Træet rødt og udgaaet, den nederste Del gron (Ratzeburg,Rostrup). Flere saadanne Angreb, om end ikke af særdeles storUdstrækning, er kendt her fraLandet (Bordrup Klitplantage, enPlantage ved Korsør, Jægerspris).Lignende Tilfæl
RM2AX24RY–Dansk forstzoologi . et indsænket i Forbrystetindtil Ojnene; det indsænkede Parti ved enKant afsat fra det øvrige Hoved. Vingedæk-kerne tilsammen kugleformig-ægformige (Flyve-vinger mangler). Legemet er dækket af graa-lige eller brunlige Skæl. De to Arter lignerhinanden overordentlig meget^. — Larvernelever i Jorden, af Græsrødder. Bægge disse Arter lever som udvikledeFig. 91. Strophosomus Insekter baade paa Løvtræer og paa Naale-coryii. — Vi. træer; de æder Bladene og Naalene, begnaver ^ Bøgeloppen ernærer sig om Sommeren desuden ved at begnave Frugter (f. Ex.Kirsebær) og andre bløde Plantede
RM2AX0MMG–Dansk forstzoologi . Insekter. omtrent tommetyk Stammedel af en sygelig Weymouthsfyr, paa hvilken dens Exkrementer i Mængde traadte frem paa Barken (Fig. 170), og Borries omtaler ligeledes, at den æder Gange »i Basten paa Stamme og Grene af Bjærgfyr og Østerrigsk Fyr« samt i Weymouthsfyr angrebne af Peridermium pini. Om Efteraaret forlader Larven den Plantedel, i hvilken den har levet, og overvintrer i en Cocon, der er blandet med Jorddele osv., for næste Foraar at forpuppe sig og nogen Tid efter at komme frem som fuldkomment Insekt. Nogle Individer overvintrer dogpaa Planten i halvvoksen Tils
RM2AX250F–Dansk forstzoologi . t kom-mer ud af Ægget, gnaver sigen Gang inde i Bladet, forstet lille Stykke inde i Ribben,derefter skraat udefter (og iRetning henimod Bladspidsen).Naar Gangen er naaet hen iNærheden af Bladets Rand, ud-vider den sig pludselig til enstor pladeformigMine af uregel-mæssigt Omrids; ofte liggerdenne Mine i selve Bladets Spid-sedel, undertiden i nogen Af-stand fra denne ude ved Randen.Hyppigst er der kun én Minei hvert Blad, men jævnlig dogto eller endog flere. Inde idenne Mine, der ligesom Gangen begrænses af de to Lag Overhud (Bladkødet bortædes mellem disse)ligger ogsaa Pup
RM2AX26RF–Dansk forstzoologi . ghed fremfor Rødderne baade af Gran og Fyr.Skaden, som Insektet sidste Sommer (1896) har anrettet, er efter Hr. Helms Med-delelse »forsvindende«, skont der flere Steder er plantet straks efter Afdrift; og Om-kostningerne synes ikke at være uoverkommelige. - Undertiden kan dog (ialfald hos P. pini) den sidste Del af Larvegangen fureSplinten svagt. Pissodes. 167 udviklede Insekt forlader Træet, hvori det har levet som Larve, erkresrunde, c. 1V2 Lin. i Diameter. Pissodes notatus og pini ligner i Storrelse — de er bægge 3—4Lin. lange — og i Udseende særdeles meget hinanden; de
RM2AX0RYM–Dansk forstzoologi . der ernoget konkav forfra^—bagtil og ved sin Bagrand hæver sig i et ^ I Tidsskr. f. Skovvæsen 2. Bd. A, S. 100—106, har jeg beskrevet et saadantAngreb. I en Skov ved Nordkysten af Smaalandshavet (Skoven hører under Hol-steinborg) havde en 6oaarig Egebevoksning allerede i en halv Snes Aar eller merevist Tegn til Sygelighed, skont Jordbund og Beliggenhed m. m. var ret gunstige, ogved en nærmere Undersøgelse viste Træerne sig forneden angrebne af Cossus-Larvenog Barken pletvis affalden; Larvegangene havde iøvrigt holdt sig til den periferiskeDel af Veddet, som tildels allered
![Dansk forstzoologi . A D Fig. 15. Kindtænder af: Skovmus i^A), Rød mus i^B—C), Markmus [Arvicolaagrestis] (-D), sete fra Siden, c Cement i Furerne paa Tanden. — ()ratr. ^/i. Sidefladerne (i Furerne er der Cement), paa deres Slidflade er der,svarende til Furerne, store Emailslynger, som løber omtrent paatværs af Kæbens Længderetning; Kindtænderne er sædvanlig rod-løse, saaledes at de kan blive ved at vokse hele Livet igennem.Alle de fire danske Studsmus vil nedenfor blive omtalte. Sammenligner man de ægte Mus og Studsmusene med hin-anden, viser det sig, at de sidste er forholdsvis kraftigere Dy Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/2AX3EPT/dansk-forstzoologi-a-d-fig-15-kindtnder-af-skovmus-ia-rd-mus-ibc-markmus-arvicolaagrestis-d-sete-fra-siden-c-cement-i-furerne-paa-tanden-ratr-i-sidefladerne-i-furerne-er-der-cement-paa-deres-slidflade-er-dersvarende-til-furerne-store-emailslynger-som-lber-omtrent-paatvrs-af-kbens-lngderetning-kindtnderne-er-sdvanlig-rod-lse-saaledes-at-de-kan-blive-ved-at-vokse-hele-livet-igennemalle-de-fire-danske-studsmus-vil-nedenfor-blive-omtalte-sammenligner-man-de-gte-mus-og-studsmusene-med-hin-anden-viser-det-sig-at-de-sidste-er-forholdsvis-kraftigere-dy-2AX3EPT.jpg "Dansk forstzoologi . A D Fig. 15. Kindtænder af: Skovmus i^A), Rød mus i^B—C), Markmus [Arvicolaagrestis] (-D), sete fra Siden, c Cement i Furerne paa Tanden. — ()ratr. ^/i. Sidefladerne (i Furerne er der Cement), paa deres Slidflade er der,svarende til Furerne, store Emailslynger, som løber omtrent paatværs af Kæbens Længderetning; Kindtænderne er sædvanlig rod-løse, saaledes at de kan blive ved at vokse hele Livet igennem.Alle de fire danske Studsmus vil nedenfor blive omtalte. Sammenligner man de ægte Mus og Studsmusene med hin-anden, viser det sig, at de sidste er forholdsvis kraftigere Dy Stock Photo")
RM2AX3EPT–Dansk forstzoologi . A D Fig. 15. Kindtænder af: Skovmus i^A), Rød mus i^B—C), Markmus [Arvicolaagrestis] (-D), sete fra Siden, c Cement i Furerne paa Tanden. — ()ratr. ^/i. Sidefladerne (i Furerne er der Cement), paa deres Slidflade er der,svarende til Furerne, store Emailslynger, som løber omtrent paatværs af Kæbens Længderetning; Kindtænderne er sædvanlig rod-løse, saaledes at de kan blive ved at vokse hele Livet igennem.Alle de fire danske Studsmus vil nedenfor blive omtalte. Sammenligner man de ægte Mus og Studsmusene med hin-anden, viser det sig, at de sidste er forholdsvis kraftigere Dy
RM2AX1GXH–Dansk forstzoologi . træffes om Som-meren paa Poppel, f. Ex. paa Rodskud, som afloves af den; Larvengiver en hvidlig, stærkt lugtende Vædske fra sig, et Sekret af Hudkirt-lerne. Foruden paa Poppel kan den ogsaa træffes paa Pil, men op-træder vistnok kun ganske undtagelsesvis paa en saadan Maade, at dengor Skade af Betydning. 2. Chr. (Phyllodecta el. Phratora) vulgatissima og vitellinæ. Den forste af de to i Overskriften nævnte Biller, C/ir. vidga-tisshna. er en lille aflang, glinsende, sædvanlig morkeblaa Bladbille(ogsaa Benene morke); Forbrj^stet kun lidt smallere end Vinge-;dækkerne. Dyret e
RM2AX1TP4–Dansk forstzoologi . elarver lever i urteagtige Planters .Stængler, andre i Jorden, afRødder. ^ Træbukkehunnerne er forsynede med et fremskydeligt, leddet Læggerør, vedhvis Hjælp Æggene anbringes i Barkrevner o. lign. Steder. Træbukke. 215 Hos andre derimod gnaver Larven sig tidligere ind i Veddet, saa-ledes at Vedgangen bliver en anseligere, eller endog den væsent-ligste Del af Gnavsystemet. Endelig er der nogle, som forst læggerÆg paa afbarket, forarbejdet Tømmer, hvis Larvegange altsaa alenehorer Veddet til. Flyvehullet, hvorigennem det udviklede Insekt Fig. 113. Hovedet og deto forste Brys
RM2AX27YF–Dansk forstzoologi . ndvendige Del af Barken alene, seneretillige i Overfladen af Splinten, paa hvilken man,naar Barken fjærnes, ser Furer, der er dybest, hvorBarken er tyndest; Gangene er fuldstoppede af»Ormemel«, der, saa længe Larven gnaver i Bar-ken alene, er morkebrunt, senere lysere. Gnavetfinder Sted ikke blot paa de tykke Rodder, mentillige paa de tyndere; jeg har set Rodder paamindre end V2 Tommes Tykkelse gnavede af dem;paa saadanne bliver de dybe Vedfurer, naar Bar-ken falder af, meget paafaldende, de tynde Røddersedmasse kan for den overvejende Del være for-tæret, og den tilbagebl
RM2AX1PRE–Dansk forstzoologi . Fig. 116. Fig. 115- Fig. 115. Forreste Del af Tetropium luridum, set fra venstre Side. —• Vi.Fig. 116. Bagenden af Larven af Tetropium^ set ovenfra. — Omtr. ^/i. Efter Ratzeburg forpupper den sig undertiden i Barken; smlgn. ogsaa Borries(Tidsskr. f. Skovv. 7. Bd. B, S. 19—21), der angiver dette som Regel, hvilket ikkestemmer med mine Iagttagelser. Smlgn. Tidsskr. f. Skovv. 2. Bd. A, S. 46. ^ Smlgn. Altum, Forstzool. 3. Bd. 1. Abth. S. 340. Der beskrives her et An- 2l8 Insekter.. Fig. 117. Stykke af en Lærkestamme med Gnav af Tetrophim luridtim. Den ydre Del af Barken borts
RM2AX2K8F–Dansk forstzoologi . Fig. 48. Fig. 48, Larve af en Guldbasse (Cetonia).Fig. 49. Aphodius-ha.Te. — ^/i. Fig. 49.Henved 2 Gange forst. almindelig finder hos Billerne, bløde og hindeagtige (dog er Kind-bakkerne ved Grunden faste og haarde); de er dækkede af detbrede Hoveds fremstaaende Forrand. Det er mørkfarvede Dyr medrøde, brune eller sorte Vingedækker. — Larverne kendes paa, atder foran og bagved Gattet, som er en Tværspalte ovenpaa Bag-enden, findes en af en Fure begrænset, lidt fastere Plade i Huden(Fig. 47); Kindbakkerne er tandede 2. Baade som udviklede Insekter og som Larver lever Aphod
RM2AX22A0–Dansk forstzoologi . or at være Reglen, at der er to Genera-tioner om Aaret: de overvintrede Biller lægger Æg tidlig om For-aaret, Marts—April; det heraf fremkomne Kuld lægger Æg midtom Sommeren; sidstnævnte Æg udvikler sig til det Kuld, derovervintrer som fuldkomne Insekter. Foruden det ovenfor skildrede Ynglegnav udfører H. piniperdaet andet, et Ernæringsgnav. Den gnaver sig, især i JuliMaaned og senere, ind i Fyrreskud^ fra samme Aar, som da har ^ Borries Angivelse om, at Bjærgfyrren ikke skulde benyttes af H. piniperda tilat yngle i, er, som allerede af Fritz paavist (se Hedeselskab. Tidss
RM2AX016M–Dansk forstzoologi . Fig. 220. Ælmeblad med to Galler afTetraneura ulmi; forneden et Stykke afet lignende Blad med en Galle. — Omtr.nat. Storr. (den øverste Figur lidt for-mindsket). Fig. 221. Galle af Tetraneuraulmi, gennemskaaren. Gallen ertaget om Foraaret; den plumpevingeløse Hun (Nr. i) sidder paaVæggen. — Vi. græs etc), hvor de lægger Æg, af hvilke der kommer en ny uvingetHun-Generation (Nr. 3). Denne frembringer atter en vinget Hun-Generation (Nr. 4), der i Oktober begiver sig fra Rødderne op paaÆlmen og dér føder et Kuld af uvingede, snabelløse Hanner ogHunner (Nr. 5), hvis befrugtede
RM2AX2BE6–Dansk forstzoologi . Fig. 71. Fig. 70. Stykke af Væg-gen af et Kar, Fyr, medGnav af Aacerdes tnelamira.— Lidt over halv nat. Storr. Fig. 71. Larve af Na-cerdes melanura. — 3—4Gange forst. Fig. 70. I. Nacerdes melanura er en langstrakt, smal Bille, omtr. ^/2 Tommelang; den er gullig af Farve med sorte Dækvinge-Spidser. Denminder ikke lidt om Blødbillerne. Larven er hvid, langstrakt, omtr.tommelang, forsynet med ret veludviklede Brystfødder, men er isærlet kendelig ved at være forsynet med stærkt fremtrædende Gang-vorter (lignende som hos Sommerfuglelarverne) paa 3. og 4. Bag- 154 Insekter. krop
RM2AX1W2K–Dansk forstzoologi . enmere eller mindre fremtrædende, knudret ellerfoldet Forhojning; i. Brystring er paa sin Over-side dækket af en dog ikke meget iojnefaldendeChitinplade. Larverne er (i Modsætning til Pragt-billelarverne) forsynede med Læbepalper. Larvernes Udseende staar i noje Forhold tilderes Levemaade. Næsten alle Træbukkelarverlever i Træer, levende eller døde, i eller underBarken eller i Veddet^. Æggene lægges paaBarken^, Larven gnaver sig ind i denne og leveri dens indre Del, i hvilken den gnaver sig enlang uregelmæssig Gang (Fig. 117), som ofte furerVeddets Overflade; mod Slutninge
RM2AX0F1K–Dansk forstzoologi . Fig. 184. Tortrix viridana Efter et levende Exemplar. — 3 Gange forst. Tortrix viridana. 319. Tortrix viridana. 321 en Regn ^. Efter Afløvningen staarTræerne en Tid lang bladløse, mensnart dannes iøvrigt en ny Beløv-ning ved Udvikling af Sommerskud.Undertiden optræder Larven flereeller endog mange Aar i Træk paasamme Lokalitet. InsektædendeFugle fortærer naturligvis talrigeExemplarer, men uden at det harnogen kendelig Virkning 2. Det er en Selvfølge, at Sko-ven lider et betydeligt Tab ved enfuldstændig Afløvning, navnlig naardenne gentager sig: Oldendan-nelsen udebliver, u
RM2AX2ARP–Dansk forstzoologi . , kan jeg ikke bestemt angive; Schiødte (Naturh. Tidsskr.3. R. 12. Bd. S. 538) erklærer om den, at den er »lignivora« (vedædende). 156 Insekter. Larverne er blinde Maddiker S blege, bløde, krumme, med talrige Tværrynker, Hovedet fast chitiniseret, ofte brunt. Snudebillerne er en meget talrig Bille-familie, der for storste Delen bestaar af Arteraf ringe Storrelse. Baade som Larver og somudviklede Insekter er de Planteædere; Larvernelever næsten altid skjult: inde i Planter, i Jor-den osv. Flere af dem er meget vigtige iforstlig Henseende. Familien falder i to Hovedgrupper,
RM2AWYE9C–Dansk forstzoologi . hold: Almindelige Træk af Dyrelivet. Forfølgelse i Dyreverdenen. Artersforegivne Uundværlighed. Individernes Tal. Kulturen og Vildtet. Vildtets Forholdtil Jordbrugerne. Arternes jagllige Betydning. Vildtfredningens Betydning. Jagt-distrikter. Tilvejebringelse af Vildtstand. Vildtpleje. Jagtlovgivning. Efterstræbelseaf Rovvildt. Pris 2 Kr. Y. NEERGAARD SKOVRIDER SKOVBRUGET fremstillet med særligt Hensyn til SkovfogederMed 70 Afbildninger Indhold: Roden. Stammen. Kronen. Luften. Jordbunden. Bevoksninger.Driftsarter. — De enkelte Skovtræer. Eg. Bøg. Ask. Løn. Ælm. Birk. Avnbø
RM2AX1X6A–Dansk forstzoologi . Træ, Grene m. m. Ogsaa den kan angribe unge Træer. g. T. (Xyloterus) domesticus l^= Trypodendron dornesticum). Ojnene delte i to ganske adskilte Stykker. Ingen Udhulingpaa Vingedækkerne, som er straagule; dog er Sommen mellemVingedækkerne samt Siderandene og Spidsen sorte. Forbrystet heltsort. Længde 1^/2 Lin. Yngler i forskellige Løvtræer, især i Bøg. Hunnen gnaverforst en Gang, i^—1^/2 Tomme lang, vinkelret paa Overfladen ind iVeddet; Gangen deler sig dernæst gaffelformig (under en Vinkel paac. 50*^), de to Grene fortsætter sig horizontalt videre ind i Veddet;den ene Gre
RM2AX075D–Dansk forstzoologi . ne optræde i saa umaadelig Mængde og være saa talrige paa de enkelte Blade, at den unge Bogeopvækst virkelig kan lide derved, »kendelig forsættes i Væksten«^. De mindre, haarede Galler, som ligeledes hyppig — men dog ikkenær saa hyppig—træffes paa Bogeblade, skyldes Arten C. piligera (Fig. 209). ^ Se Tidsskrift f. Landøkonomi 1873, S. 496, hvor et saadant Tilfælde omtales;ogsaa fra Udlandet kendes lignende. 364 Insekter. En tredie (som det synes navnlos ^) Art lever som Larve i Folderpaa Bøgeblade, der som Følge af Larvernes Tilstedeværelse helt ellerdelvis forbliver i Kno
RM2AX2K1M–Dansk forstzoologi . t tandede paa denudvendige Rand, Mellem- og Bag-skinnebenene tykke og kantede.Overlæbe og Kindbakker faste somsædvanlig. — Larven kendes letpaa, at tredie Par Ben er saa over-ordentlig korte^ næppe længere endGrundleddetjf^ndet Par, samt vedat Gattet (der er en Tværspalte)ligger i et ejendommeligt fastere,foldet Hudparti, der i Form minderom et Vaabenskjold. Skarnbasserne graver Huller (indtil 3 Kvarter dybe) i Jordenog lægger i Bunden af hvert et Æg samt en Klump Pattedyr-Gødning; sædvanlig graver de Huller under en henliggende Gød-ningsmasse, fra hvilken de da henter, hv
RM2AX41HG–Dansk forstzoologi . an, naar Hudener fjærnet, at der paa Pandebenene sidder(ialfald hos mange Buk-kelam) to anselige cy-lindriske Udvækster, c.IV2 Tomme lange, hvisstorre nederste Parti erden færdigdannede Ro- mangler ikke (som det undertiden angives) hos Hjortene; de er ialfald hos Raa-vildtet tilstede baade i Sommer- og Vinterdragt, men er rigtignok meget fine og uanselige. ^ En i flere Henseender læseværdig Artikel om Raavildtet findes i »Dansk Jagt-tidende« 10. Bd. S. 171, 189 og ii.Bd. S. 8, 26, 44. ^ I sjældne Tilfælde kan Raavildtet besidde en tydelig Hale. Se f. Ex. Nitschei Tharander
RM2AX2RG7–Dansk forstzoologi . Fig- 34-. Fig- 35- Fig- 34- Larve af en Calosoma, set ovenfra. — Omtr. ^/i. Fig- 35- Larve af en Rovbille, Ocypus olens, set ovenfra. — Omtr. */i. biller mangler). Medens andre storre Løbebiller plejer at holde sig tilJorden, gaar baade Calosomerne og deres Larver op i Træerne og for-tærer f. Ex. de derværende Sommerfuglelarver. Ved storre Larveangrebkan man undertiden træffe disse ellers ikke almindelige Dyr (f. Ex. denstore C. sycophanta) i temmelig stort Antal fraasende i den rigeligeFode, der bydes dem — uden at dog denne deres Virksomhed afsættersig noget kendeligt Sp
RM2AX0W9H–Dansk forstzoologi . ter. afviger fra det sædvanlige Forhold derved, at de lægger Ægudenpaa Værten og ved at Snyltelarven lever udenpaa denne(Fig-153—154)> fasthæftet til Værtens Hud ^ I det Tilfælde atSnyltehvepsen lægger Æg i et andet Insekts Æg, kommer dette ikke til Udvikling, men for-tæres af Snyltehvepselarven,eller -larverne, thi der kan-j være flere (indtil en Snes)Snyltehvepselarver i et ene-ste Sommerfugleæg; Snyl-terne forpupper sig inde iÆgget og bryder ud af dettesom fuldkomne Insekter.^1 Hvad de Snyltehvepselarver angaar, der lever i andreLarver, da er det Antal,hvori de finde
RM2AX07RE–Dansk forstzoologi . Fig. 208. Galle af Cccido-niyiafagi, gennemskaaren paalangs. « Aabningen. I Gallenses en Snyltehvepselarve. —3-4 Gange forstarret. ^ Se angaaende denne Galles Dannelse ra. in.: Bilsgen, Z. Biol. d. Galle v. Hor-momyia Fagi. i: Forsti.-naturwiss. Zeitschr. 4. Jhrg. S. 9 ff. Cecidorayia fagi. 363 om Efteraaret eller om Vinteren til Puppe, som om Foraaret halvtgennemstøder Spindet, hvorefter Myggen forlader Puppehuden. De af C. fagi frembragte Galler er særdeles almindelige paaBøgeblade; er der flere Galler paa samme Blad, krymper dette sig. Fig. 209. Foroven: to Bøgeblade me
RM2AX2CR0–Dansk forstzoologi . i: Comptes Rendusde lAcad. d. Scienc. tome 117, 1893, S. 694) har hævdet den Anskuelse, at Ano-bierne kun angriber Veddet for den deri indeholdte Stivelses Skyld, og at de derforikke angriber Splinten, naar man har skaffet Stivelsen, der under normale Forholdfindes i den, bort. Ved nogle Maaneder før Fældningen at afbarke Træerne opnaarman efter Mer, at det afbarkede Ved bliver stivelsefrit, og af hans Forsøg (som for-tjente at gentages i storre Maalestok) synes at fremgaa, at Anobierne ikke angriberVed, der har undergaaet denne Behandling. Slaar dette vil, vil man derigen
RM2AWYBRW–Dansk forstzoologi . -V x^ ,S5 V -o ytÅJ^-- • ^«*A Xd sV ./A. //.?l ????? -f ?-^,T^ij til-i:
RM2AX2ECW–Dansk forstzoologi . l-^ig- 63. Fig. 64. Fig. 63. Larve zÅ Hylecoetus dermestoides^ salfra Siden, — Omtr. Vi. Fig. 64. Bagenden af en ældre (A) og enyngre (B) Larve af Hylecoettis dermestoides^ set oven-fra. — A omtr. io/i, B 20/1. Hylecoetus. 147 cylindriske Gange i Veddet. Nogen kendelig Skade vides den ikke at have anrettet. Anmærkning. Paa forskellige Steder her i Landet: Glorup Dyre-have, Jægersborg Hegn, Kagerup Savværk, har jeg — de to forste Stederpaa levende Træer, som delvis havde tabt Barken — paa Overfladenaf Veddet set et Gnavbillede som det i Fig. 65 afbildede; fra de lW: mmmm «S
RM2AX298C–Dansk forstzoologi . t den ogsaa dér er meget omhyggelig tillukket.^ Hannen adskiller sig fra Hunnen ved sine meget tykke Baglaar. 158 Insekter. voksne, gaar de ned paa Jorden, danner sig en lille Hule og for-pupper sig heri; det udviklede Insekt forlader Puppehuden det føl-gende Foraar. De to Snit, som Insektet skærer i Bladet, er ikke éns; det ene (det kan snart være det i den hojre, snartdet i den venstre Side af Bladet) begynderikke lanert fra Bladstilken og ligner et S,der omtrent ligger i Bladets Længderetning;det andet gaar mere tværs over den paa-gældende Bladhælvte og gor sluttelig en
RM2AX0TGA–Dansk forstzoologi . ^ I Landbohojskolens Samling findes en saadan Rede, der er funden under etGulv; i en af Skovene i Nærheden af København har jeg funden en lignende i enkærneraadden Gran, hvor den var opbygget i en spalteformig Hulhed, der ved enRevne slod i Forbindelse med Overfladen. ^ Det bageste Par Vortefødder har dog sædvanlig kun en Tværrække af Kroge. Træborere. 285 I. Fam. Træborere (Xylotropha). Storre Former, der som Larver findes i levende Træer somBark- og Vedborere (eller i Stængler og Rødder). I. Cossus. a. C. ligniperda. Stor, svær Sommerfugl med lille Hoved og rudimentær Sn
RM2AX1N0H–Dansk forstzoologi . er den lille Pogonochænis fascicularis.Den har paa hver Side af Forbrystet en kort Torn og ovenpaa For-brystet et Par fremtrædende Knuder; Følehornene er omtrent af Krop-pens Længde. Brun af Farve, spættet, med et uregelmæssigt, hvidligtBaand fortil tværsover Vingedækkerne. En Række af 3 korte sorteHaarduske paa hvert Vingedække. 3—4 Lin. lang. Den yngler underBarken i Grene af Fyr og Gran, ogsaa i unge Stammer; Gangene j griberdybt ind i Veddets Overflade, Pupperor i Veddet. Den gaar i friskt,levende Materiale og skal kunne gore nogen Skade, om end de angrebneGrene eller
RM2AX2213–Dansk forstzoologi . ppig er der to Aabninger paa samme Gang. Naalenepaa de angrebne Skud bliver sædvanlig rode ovenfor Indgangs-aabningen, idet Skuddet dør; sjældnere (naturligvis kun naar enDel af Veddet er lævnet) kan Skuddet vedblive at leve og Hul-heden fyldes ved en Callusdannelse. I modsat Tilfælde vil detefter nogen Tids Forlob knække over og falde af. — Om Vinterentræffes Billen ikke i de udhulede Skud, men ved Roden af Træerne. Fig. 100. Fyrrekvist med to Gange gnavede af Hyle-siniis piniperda. — Omtr. nat. Storr. TQ2 Insekter. hvor den gnaver sig ind i Barken tæt over Jordoverfladen
RM2AX08DR–Dansk forstzoologi . ignende matte Farver somdisse. Forvingerne er sædvanlig smalle, ligger tagformig i Hvilen.Følehornene er bbrsteformige, hos Hannen dog ofte tandede eller ^ Derimod kan de, naar de vandrer ned ad Stammen, lade sig falde ud over Lim-ringen ned paa Jorden. Pauly S. 47. 348 Insekter. endog dobbelt kamdannede. Snablen veludviklet. Biojne tilstede. Karakteristisk er den saakaldte »Ugletegning« (Fig. 201), der mer eller mindre fuldstændigkan findes paa Forvingen :dennes Overflade delesved to Tværstriber i treFelter, af hvilke Midtfelteter forsynet med tre Plet-ter: Nyrepletten, R
RM2AX1NJ8–Dansk forstzoologi . idiatus. / ^^t^^vi^W Let kendelig fra de fleste andre af vore Træbukke ved^ atVingedækkerne er stærkt forkortede, kun halvvejs dækker Flyve-vingerne. Laarene er kølleformig opsvulmede i Enden. Følehornenelange. En gul Skraastribe paa hvert Vingedække. 3—5 Lin. lang. Yngler i Naaletræer, i døde Stammer. Gangene forløberbaade i Bark og Ved, griber dybt ind i Splintens Overflade; deter delvis temmelig smalle (i—2 Lin. brede) Splintfurer, som dogogsaa kan udvide sig til temmelig anselige, c. ^h Tomme brede,flade Render, især henimod Indgangen til Pupperøret; Gangene eruregel
RM2AX1880–Dansk forstzoologi . Fig. 129. To Poppelblade gnavede af Bladhvepselarver; paa Bladet tilvenstre har despæde Larver skeletteret den hojre Halvdel af Bladet; senere har Larverne ædt etstort Hul i venstre Side af samme Blad samt bortædt den storste Del af Bladet tilhojre, paa hvis Gnavrand de sad i sluttet Række. Paa den ene Bladstilk en dobbeltRække smaa Lommer, hver med sit Æg (Æggeskal) , hvorfra Larverne er kommen.Tilvenstre et Stykke af samme Bladstilk, omtr. 3 Gange forst. Hovedfiguren omtr. nat. Storr. Insekter. Om dette er Dyrets sædvanlige Kost, skal være usagt;Kindbakkernes Form kunde
RM2AX254D–Dansk forstzoologi . Fig. S6. Fig. 87. Fig. 86—87. Cryptorhynchus lapathi, set nedenfra. I Fig. 86 er Snablen slaaet indi Renden paa Brystets Underside, i 87 er den strakt fremefter. — ^/i. Stamme og Grene af de samme Træer, mest i tyndere, men dogogsaa i tykkere Materiale^. Larven gnaver sig forst en snæverGang under Barken, der paa bægge Sider af Gangen i nogen Ud-strækning misfarves, saaledes at der danner sig en storre Plet paaBarken af anden Farve end den øvrige Bark, noget der især tydeligses paa Pilevidier; senere torrer Barken ind og revner paa det paa-gældende Sted. Larven gnaver sig
RM2AWYEYY–Dansk forstzoologi . und, men ikke ved Nykøbing; endvidere ved Spodsbjerg (Østkystenaf Langeland) men ikke ved Rudkøbing (Vestsiden). Sammen medPælekræbsen anretter den stor Skade hos os og giver Anledningtil kostbare Beskyttelsesarbejder. Exempelvis kan nævnes, at der»til Pæles Beskyttelse i den vestjyske Kystsikring er anvendt ^ Endnu tydeligere ses dette paa et Rør paa en anden Plankestump fra Esbjerg;Kalkrørets Væg er her paa den udvendige, blottede Side bleven omtr. ^/2 Lin. tyk. Verslag S. 83. ^ Muligvis er der overhovedet i Virkeligheden ikke saadanne Perioder, men An-tagelsen af dem hv
RM2AX2GHT–Dansk forstzoologi . brystet kun lidt bredere end de to andre Brystrin^ge og næppebredere end Bagkroppen, der er temmelig bred og paa sin Spidseforsynet med to bagudrettede mørkebrune Chitintorne, som sidder 142 Insekter. tæt ved Siden af hinanden. Endvidere den hos os sjældne Chryso-bothris affinis (6 Lin. lang, kobberbrun; Fig. 54 og 55), der angriberunge Ege og har gjort megen Skade paa visse Steder i Nord-Tysk-land. Her fra Landet foreligger der, saa vidt vides, ingen Erfaringerom nogen følelig Skade foraarsaget af Pragtbille-Larver. 6. Fam. Smældere (Elateridæ). Særlig karakteristisk for
RM2AX42K1–Dansk forstzoologi . f. Anat., Physiol. etc. Jhrg. 1861.S. 748—59. — Kolliker, Die normale Resorption d. Knochengewebes. Leipzig 1873.S. 60—61. — Ch. Robin & Hermann, Mém. s. 1. générat. et régénerat. de los d.cornes caduques et persistantes d. Ruminants. i: Journal de lAnat. et de la Physiol.18. année. S. 205—65. — En populær Afhandling, »Lidt om Horn og Takker«, findesi Tidsskrift f. popul. Fremstill. af Naturvid. 4. Række 4. Bd. S. 345—366. Det er Dækhaarene, Talen her er om. Uld haar — hvorved man hosPattedyrene forstaar finere, tyndere, ofte bølgede Haar, som er skjulte af Dækhaarene — Pa
RM2AX0TRP–Dansk forstzoologi . kæl. Lar-verne med Brystfødder og med krogbesatte Gangvorter paa Bag-kroppen. Pupperne med Lemmer, Vinger etc. ligesom klæbedeind til Kroppen og alle frie Flader stærkt chitiniserede. Larven, der har 5—6 Punktojne paa hver Side af Hovedet,bærer paa Bagkroppens Underside et Antal Gangvorter, sædvanlig5 Par, nemlig paa 3.—6. samt paa 10. Bagkrops-led; undertiden et ringere Antal (se Maalerne).Gangvorterne er enten Krans fødder med enKres af Kroge, som er bdjede udefter (i Forholdtil Kresens Centrum), eller Klamre fødder meden Række Kroge (som er bojede indefter i For-hold ti
RM2AX01ND–Dansk forstzoologi . holodkovsky (i: Zoolog. Anzeiger 19. Bd., 1896, S. 510) er det sand-synligt, at de vingede Hunner fra Ælmebladene vandrer ned paa Rødderne af Ribes,- og at en senere Generation derfra atter vandi-tr op paa Ælmen og frembringer enGeneration af Hanner og Hunner, hvis Æg overvintrer — altsaa noget ganske lignendesom det man finder hos Tetraneura ulmi (se nedenfor, S. 381). Buckton, Monograph Brit. Aphides Vol. 3, S. 105. Tetraneura. 3«! omtrent ballonformige Galler, der staar stærkt frem paa Oversidenaf Bladet, med hvilket de er forbundne ved en kort Stilk; Gal-len er en Udpo
RM2AX2KJ2–Dansk forstzoologi . eselsk. Tidsskr. 1887 S. 142) er Gaasebillen særdeles udbredti Jylland og Larven, der ogsaa optræder i Planteskoler, gor megen Skade. ^ I 1894 modtog jeg fra Forstraad Fr. Bang et Par Larver af denne Art sammenmed et Par Oldenborrelarver samt Meddelelse om, at disse Larver i flere Aar havdegjort Skade i Planteskoler i Lyngby Skov under Frederiksværk-Tisvilde Distrikt. 136 Insekter. meget korte Ben^; Bagenden af Kroppen er stærkt opsvulmet, Gatteter en simpel Tværspalte. De lever i trøskede Træstød, Myretuer o. desl.;for Forpupningen danner de sig en oval Cocon af sammenklæ
RM2AX2KTA–Dansk forstzoologi . er hjemsøgt af snyltende Fluelarver og, som detsynes, i storre Omfang end Oldenborren, ialfald har man fundet flere forskellige Arterhos den og en af dem i anseligt Antal (Brauer, Zwei Parasiten d. Rh. solstit. aus derOrdnung d. Dipt. i: Sitzungsber. d. math.-naturwiss. Cl. d. Akad. Wien. 88. Bd. i. Abth.S. 865, Jhrg. 1883). ^ Endvidere bemærkes, at det sidste, ubedækkede Bagkropsleds Rygside er merekomet og stærkere haaret hos solstitialis end hos Fallénii. 134 Insekter. Juli. Den træffes i Hedeegne, særlig i Jylland, hvor dens Larveundertiden gor følelig Skade ^. c. Nato
RM2AWYX63–Dansk forstzoologi . end de er brede, er sædvanlig af Storrelse som en storHasselnød, men kan undertiden blive saa store som en Valnød; somunge er de gronne, senere bliver de brune. Samtidig med at Gallenudvikles vokser Lusene, der vedbliver at være vingeløse og somomgiver sig med en tæt »Uld«. Det er alle Hunner (GenerationNr. i), der snart lægger Æg ved Gallens Grund. Ungerne, derkommer ud af Æggene, kryber ind mellem Skællene i Gallen; deudvikler sig ligeledes til Hunner, men til vingede Hunner (Nr. 2) Boas : Forstzoologi. 25 386 Insekter. der i Juli-August, naar Gallens Skæl vigerud fra hi
RM2AX1A6P–Dansk forstzoologi . kter. perne er ofte ligesom Bladbillernes brogede og bjive;- siddende med Bagenden i Larvehuden eller bliver liggende i denne. Mariehonsene, af hvilke vi her i Landet har et ret anseligt Antal Arter, hører til de »nyttige« Insekter, idet de baade som Larver og som udviklede fortærer Smaainsekter,f. Ex. Bladlus^. Den mest bekendte Art er denAlmindelige Mariehone (Coccinella septem-punctata), med teglstensrode Vingedækker, dertilsammen bærer 7 runde sorte Pletter (én afPletterne er fælles for bægge Vingedækker); Dyreter 3—4 Lin. langt. Larven af denne Art ergraalig med rødgu
RM2AX05G5–Dansk forstzoologi . fra Larven selv), og i en saadan Cocon overvintrerden ogsaa. Stor Skade synes denne Art ikke at anrette; de angrebneKnopper gaar dog ud. I Granfrø lever Larven af C. strobi; Frøene ødelægges selvfølgeligderved. Her i Landet vides denne Art ikke at være truffen, men daden i Mængde er funden i Finland^ og ligeledes er truffen i Tyskland,lever den uden al Tvivl ogsaa hos os. Undertiden er den tilstede isaa stor Mængde, at det meste Fro er befængt med den. Anmærkning. Paa Tværsnit af forskellige Løvtræer (Æl, Birk,Hassel, Tjorn, flere Salix-, Sorbus- og Prunus-Arter) ses meget
RM2AX2598–Dansk forstzoologi . n kort Gang ind i Veddetaf lignende Udseende som Hylobius abietis. Nogen synderlig Skade vides dette Insekt ikke at have an-rettet hverken som Larve eller som udviklet. Det er ret alminde-ligt her i Landet, findes f. Ex. jævnlig i Tisvilde Hegn osv. 3. Cryptorhynchus lapathi. Hos denne 3 Lin. lange Snudebille kan den krumme, kraftigeSnude lægges ind i en dyb Rende paa Undersiden af For- ogMellembryst mellem Benenes Grundled. Dyret er sortagtigt med ^ Skal ogsaa være funden ynglende i Gran. 170 Insekter. smaa opstaaende Puder eller korte Duske af kulsorte skælagtigeHaar; de
RM2AX0PXE–Dansk forstzoologi . kuddet,eller et ganske aabent over-fladisk Gnav. I saadanneTilfælde kan Skuddet leve,men krummes naturligvis. —Paa ganske lignende Maadesom Granens Topskud harjeg fundet Topskud af Ædel-gran behandlede af Phycisabietella. Paa Fyr er saadant Gnav,saa vidt min egen Erfaringstrækker, sjældent; i Land-bohøjskolens Samling findesdog en Fyrrekvist med enensidig Udhuling foraarsagetaf en Ph.-abietella-Larve ^.Efter Borries Angivelser ^træffes Larverne dog i de / V n^ jyske Hedeplantager »under- „^ ^ ^tiden i anseligt Antal« i Skud-dene af Bjærgfyr og Østerrigsk Fyr. Ogsaa i noget
RM2AX06HB–Dansk forstzoologi . e folder sig ud (se Galmider). ^ En anden Art, C. botularia (Fig. 210), lever som Larve i et fortykket rende-formigt Parti langs Midten af Smaabladene; ogsaa her er der en Sammenfoldning afBladet, men den har kun ramt et lille Parti af Bladet paa bægge Sider af Midtribben,medens den øvrige Del af Bladpladen er normal. ?* Wachtl i: Mittheil. aus d. forsti. Versuchswesen Oesterreichs 2. Bd. (1881)S. 99—loi. — Tubeuf og Thomas i; Forsti.-naturwiss. Zeitschr. 2. Bd. S. 463—65. Cecidomyia betulæ. 365 dannede Frugter bliver for en Del hængende paa Raklens Akse. For-pupningen ske
RM2AX179W–Dansk forstzoologi . nfor). Fornemmelse paa Mundens Slimhinde og tjener, som Forsøg har vist, som etForsvarsmiddel imod Angreb af insektædende Dyr (Lutz i: Zoolog. Anzeiger 1895S. 244 ff.). 258 Insekter. b. C. lucorum. Lidt mindre end foregaaende, fra hvilken den let kendes ved,at Baglaarene i Nærheden af deres nederste Ende er forsynede meden kraftig Torn, som mangler hos variabilis. Tværspalten paa Bag-kroppen langt mindre iøjnefaldende. Dyret er brunsort af Farvemed temmelig lange, gullige Haar. — Larven adskiller sig fravariabilis ved at mangle den sorte Rygstribe, samt ved at Aande-huller
RM2AX2YA1–Dansk forstzoologi . r. Denne Opfattelseer dog ikke rigtige Under deres Færden paaTræerne eller paa Jorden tagerSpætterne en hel Del frit-levende Insekter, der i forst-lig Henseende er ligegyldige(eller endog nyttige), derhosnaturligvis ogsaa af og tilskadelige Insekter, som Non-nepupper og Oldenborrer —de sidste dog ganske vistikke i nævneværdigt Omfang.Det samme gælder tildelsom den Fode, de samler iBarken eller i Veddet; en Delaf det, de dér finder, er In-sekter, der hverken som Lar-ver eller udviklede gor Skade(ialfald ikke Skade af Bety-denhed): Larver af Træbukke,som kun gaar i dode Træe
RM2AX1YB3–Dansk forstzoologi . or-dybning med tre omtrent lige store Tænder paa hver Side. Rød-ligbrun af Farve, Forbrystet og Grunden af Vingedækkerne morkere.Længden knapt i Lin. Yngler i Gran (kun undtagelsesvis i andre Naaletræer), især imere tyndbarket Materiale, baade i store svære Stammer og i ^ Willkomm bemærker (Tharander forstwissenschaftl. Jahrbuch 16. Bd. S. 186),at Barkbillen i Øst-Preussen fortrinsvis plejede (for Nonne-Kalamiteten) at kaste sigover de rødmuldede Graner. 206 Insekter. temmelig tynde (ja endog i ganske unge^ c. lOaarige Planter, dettesidste dog vistnok sjældnere); ofte find
RM2AX24NC–Dansk forstzoologi . ddelelsen var ledsaget af Prøveraf Dyrene og af de angrebne Planter, som viser dels mere overfladisk, dels dybt-gaaende pletvist Barkgnav; paa de tilsendte Stykker var talrige saadanne Pletter, somtildels mindede meget om Hylobius-Gnav (muligvis er en Del Strophosomus-Gnavblevet tilskrevet Hylobius). Fritz (De danske skadelige Naaletræinsekter S. 26)skriver om vore to Strophosomer, at han har set dem i Frøbede anrette stor Skadeved at gnave Barken af tæt over Roden. Ogsaa flere andre hjemlige Vidnesbyrd gaari samme Retning. Ofte indskrænker Angrebet sig dog til Naalene. —
RM2AX30ME–Dansk forstzoologi . ggene lægges uden,eller med meget sparsomt. Underlag. Lignende, men mindre. Hulerdanner de sig til Natteophold.En ejendommelig Lyd frem-bringer Hannen ved hurtig atslaa med Næbbet imod en torGren; desuden kan Spætterneiøvrigt frembringe Skrig. Deter uselskabelige Fugle. Deres Føde ^ vi tænkerher væsentlig paa de tre danskeArter: Grdnspætten, den StoreFlagspætte og Mellem-Flag-spætten — bestaar for det forsteaf fritlevende Insekter, som detræffer paa Træerne under deresrastløse Færden i disse, pillerud af Barkrevner osv. Hvorstor en Mængde saadanne In-sekter Spætterne tage
RM2AX038D–Dansk forstzoologi . anner og vingeløse Hunner, hvis Æg overvintrer. Af disse Ægkommer den forste Hun-Generation næste Aar. Af Slægten Aphis er der næppe nogen Art, der spiller enforstlig Rolle af Betydenhed. Af Arter, der træffes paa vore Skov-træer, kan nævnes: Aphis tiliæ paa Bladene af Lind ^, A. salicis(de vingeløse Exemplarer sortegronne med hvide Pletter^ og orange-rode kølleformige Kirtelrør) paa Barken af Pil, endvidere Arterpaa Ahorn, Æl, Birk osv. 2. Lachnus. Et Par smaa Vorter istedenfor Kirtelrørene. Benene kraftigereend hos Aphis. Lachnus-Arterne er tildels Bladlus af en anselig
RM2AX0CKC–Dansk forstzoologi . il Veddet i V2 — i Tom-mes Længde, tildels helt rundt; ogsaa Veddets Overflade kan bliveangreben. Hulen, der saaledes dannes under Barken, har en uregel-mæssig Form og er delvis fyldt med Exkrementer. Gnavet finderSted om Sommeren og afsluttes næste Foraar, efter at Larven harovervintret i Hulen. For Forpupnmgen gnaver Larven et Hul paaBarken, indenfor hvilket Puppen senere findes. Jeg har truffet denne Arts Gnav adskillige Steder, og den ersandsynligvis almindelig udbredt hos os. Det er ingenlunde nogenganske ringe Skade dette Møl anretter. De af det angrebne Skudgaar, so
RM2AX28CM–Dansk forstzoologi . Fig. 78. Hylobius abietis.forst. 3—4 Gange ^ iiCurculio piiii<i. hos Ratzeburg. i6o Insekter. krummet Torn, Af Legemsform er Billen noget langstrakt, Vinge-dækkernes Skuldre ret fremtrædende (den har veludviklede Flyve-vinger)^. — Puppen er forsynet med spredte, ret iojnefaldende. Fig. 79. A Fig. 80. Fig. 79. Tyk Granrod med Gange af Larven af Hylobius abktis; Barken bort-tagen. — Omtr. V2. Fig. 80. Tynd Granrod med dybe Render paa Overfladen af Vedlegemet somFølge af Gnav af samme Larve; foroven sidder Barken tilbage. — Omtr. /s. ^ I Krophulen hos Hylobius abietis find
RM2AX0RN3–Dansk forstzoologi . 162. Scsia spheciformh. — ^h. niig undersøgte P u p p e r har Tvær-rækker af tydelige * Torne paa Bagkroppen (især meget fremtrædende hos S. apiformis); fortil paa Hovedet en kort Torn. Larverne lever i levende Træer og Buske (sjældnere i urte- agtige Planters Rødder). Exkrementerne skydes tildels ud og ses ved Grunden af de angrebne Planter. a. S. apiformis. Den storste af vore Sesier, Vingefang indtil over 1^/2 Tomme;Bagkroppen stor og plump, gul med sorte Tværbaand. — Larven ^ Forsti.-naturwiss. Zeitschr. 2. Jhrg. S. 388. ^ Henschel i: Centralbl. f. d. gesammte Forstwes
RM2AX2M5A–Dansk forstzoologi . ene, dels skovler den los medHovedet, dels stemmer den og-saa imod med selve Kroppen.Den Del af Legemet, der hersærlig kommer i Betragtning, erden midterste Del af Ryggen,der paa 2.—6. Bagkropsled ertæt besat med ganske korteTorne, som gor Overfladen ru;endvidere ogsaa Enden af Bag-kroppen , hvor der omkring ognedenunder Gattet er lignende,tildels noget længere og i Spid-sen krogformig ombojede Torne. Om Vinteren opholder 01-denborrelarven sig dybere nedei Jorden, og efterhaanden somKulden bliver stærkere, arbej-der den sig længere ned, saa-ledes at den sædvanlig befinders
RM2AX0KR7–Dansk forstzoologi . 302 Insekter. Fig. 172.. Fig. 173- Fig. 172. Knop af en Skovfyr, tagen i November 1886, gennemskaaren paa langs.Indeholder en buoliana-La.we, som har udhulet Enden af Knoppen og kun levnetKnopskællene, o Aabning ind til Larvekamret. — Henved 3 Gange forst. Fg- 173- To Bjærgfyrknopper, undersøgte den 16. Maj 1897, gennemskaarnepaa langs. Knoppen tilhojre er næsten helt udhulet; den har tjent som Vinterkvarterfor den Larve, der nu befinder sig i Knoppen tilvenstre, som har begyndt atstrække sig i Længden, men som allerede er saa udhulet af Larven, at al videreVækst er ophørt
RM2AX31XA–Dansk forstzoologi . ANDET AFSNIT FUGLEN I. Orden. Klatrefugle. I. Spætterne (Piens). Opætterne har et karakteristisk kantet, lige Næb, der er megetkraftigt, middellangt, ved Grunden bredt, ved Spidsen sammen-trykt, mejseldannet; langs Midten af Overnæbbet en skarp Køl.Tungen er smal og forsynet med en Række meget fine bagud-rettede Torne (af Horn) paa hver Siderand; den kan strækkes langtud af Munden^. Spyttet, der bedækker den udstrakte Tunge, erklæbrigt, saa at smaa Insekter bliver hængende paa den. Styre-fjerene, særlig de midterste, er tilspidsede og har særdeles stive ogstærke Skafter; d
RM2AX18Y6–Dansk forstzoologi . rkelige er de Bevæ-gelser, som mange frit levende Bladhvepselarver udfører, naar mankommer i Nærheden af dem: nogle bojer Bagenden, andre For-enden ivejret, idet de svajer Ryggen stærkt; af de forste er dernogle, der samtidig krænger en Række Vorter frem paa Undersidenaf Bagkroppen (Nematus), medens de sidste ofte udgyder en Vædskeaf Mundaabningen (Lophyrus). De danner i Reglen en tæt (»per-gamentagtig«) Cocon^ og ligger ofte i længere Tid (flere Maaneder,undertiden endog flere Aar) i denne, for de forpupper sig; derimod ^ Benene hos Insekterne bestaar som bekendt typisk a