Stock photos, 360° images, vectors and videos
Filters
Page 1 of 2
RM2AKAYP5–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . en sorte. Foranrygfuren findes en sort, pilformet plet med bagudrettet spids. I bageste øjerække er øjnene ovale, midterøjnene mindst.Afstanden mellem disse er lidt mindre end deres mindstetværmål og afstanden mellem midter- og sideøjne lidt større.I forreste øjerække er midterøjnene omgivet af sorte ringe.Deres mellemrum er sortebrunt, og deres afstand lig deresdiameter. Afstanden mellem midter- og sideøjne er kun halvtså stor. De 6 ovale øjne er omgivet af sorte, seglformede rande. Mandiblerne er lidt lysere end carapace
RM2AK9RRG–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 0j5mm. Fig. 160. Chiracanthiumerraticum $: Epigynet.. Jmm. Fig. 161. Chiracanthium erraticum<?: Højre palpes yderside. huden de brede sædgemmer. I midten ses epigyngruben, derer åben bagtil, og hvis sclerotiserede listes indre rand er bøjetind mod grubens bund. (J: Kroppen c. 6,1 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. Denæsten lodrette mandibler er kun lidt mørkere (sorte) i selvespidsen. Klofurerandene uden tænder. 1. tibia har O ventraletorne, undtagelsesvis 1 el. 2. Bagkroppen er mørkere endhos ?. Palpen (fig. 161): Tibia
RM2AKBJE1–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . ocurv, og midterøjnene lidt mindreend sideøjnene, der er af samme størrelse som de 4 bagesteøjne. Afstanden mellem de forreste midter- og sideøjne sommidterøjnenes diameter; men afstanden mellem midterøjnenelidt større. Afstanden mellem forreste midterøjne næsten ligeså stor som afstanden mellem bageste midterøjne. Clypeus erlige så høj som forreste sideøjnenes diameter. Mandiblerne er mørkebrune med 2 små tænder på forresteog bageste klofurerand. Maxillerne er dobbelt så lange sombrede, lysebrune med hvide spidser og mørke
RM2AKBFWE–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 36, 38.) $: Kroppen c. 1,75 mm lang, carapace c. 0,75 mm bred.Carapace er lys gulbrun. Set i profil stiger ryglinien stærktfra hovedet indtil lidt bag midten. Derpå skråner den bratned mod basis, så carapace får et puklet udseende. Øjneneer omgivet af sorte, sammensmeltede ringe (se fig. 55). Sternum, der er af samme farve som carapace, er glat ognæsten hårløs. Det er næsten lige så bredt som langt, jævntafsmalnende bagtil og ender bagest i en afrundet spids mel- 5 Brændegård: Edderkopper 66 lem de bageste hofter. Benene er
RM2AKA232–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Q,5mm. Fig. 146. Clubiona liites- cens ?: Epigynet.. Fig. 147. Clubiona lutescens (^: Højrepalpes yderside. tigere end 1. og 2. tarsers. Scopulaen på 1. og 2. benpar stræk-ker sig op til metatarsernes basis; men på 3. og 4. benpar erder kun scopula på tarserne og den distale 1/3 af metatarserne.3. tibia har 2 frontal-ventrale torne. Bagkroppen grå el. rødgul, uden el. med en noget utydeligdorsal tegning. Denne består fortil af 2 par lyse pletter, deforreste runde, de bageste ovale. Bag midten 4-5 tynde, lysevinkelbånd. Hjer
RM2AJMJRR–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . så høj som forreste sideøjnes tværmål og dets randforsynet med 4 lange, tynde, buede, mørke, fremadrettedebørster. Mandiblerne er lodrette, frontalt svagt konvekse oglateralt med små, lyse condyler. Farven gulbrun, mørkerebasalt. Begge klofurerande har 2 el. 3 små tænder. Maxilierneer gulbrune med hvid tyggerand, rette, kun lidt længere endbrede. Labium er brun, kort, med næsten halvcirkelformetomrids. Sternum er gulbrun med smal, mørk skygge langs randen,og fra denne strækker sig svage, mørke, tilspidsede skyggerind mod mi
RM2AJMG7E–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . og mellem midter- og side-øjne knap så stor. Clypeus næppe så høj som forreste sideøjnes længdemål.Mandiblerne spinkle, frontalt kun svagt konvekse og beklædtmed lange, udstående hår. Der er 3 små tænder, den midterstestørst, på forreste og 2 på bageste klofurerand. Maxillernemed lyse tyggerande. Labium næsten 2x bredere end lang,halvmåneformet, mørkebrun med lys, apical rand. Sternumlysebrunt, mørkere ud mod randen. Den caudale spids retlang, apicalt afrundet. Bortset fra spidsen er sternum lige såbredt som langt. Benene e
RM2AKAWDB–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . ver den brede basaldel. Derfra smalner den aftil et langt, slankt, lidt bugtet parti, der ender i en trådfmspids. Bagkroppens dorsale skjold er lidt bredere end langt,triangulært med afrundede hjørner. Her i landet kendes arten fra Bornholm (Hasle Strand),Møen (Gråryg og ved foden af Storeklint), Lolland (vedVesterborg Sø) og Jylland (stranden på Vorsø og en eng vedRy). Den synes at foretrække fugtige lokaliteter (strand,søbred, eng), hvor den skjuler sig under sten eller løse plante-dele. Ægspindet anbringes på undersiden
RM2AKA8W0–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . klede condyler. På forreste klofure-rand 3 tænder, den distale meget lille. På bageste klofurerandogså 3, den midterste størst. Maxilier og labium mørkebrune,de første har hvide tyggerande og labium hvid spids. Formenafviger ved, at labium ikke er indsnævret basalt. Sternum er mørkebrun ofte med lidt lysere midte. Benenegulbrune med lidt mørkere tarser og metatarser. 3. tibia m.2 frontal-ventrale torne. Bagkroppen er rødbrun, beklædt m. lyse, korte hår. Hjerte-Il* 164 striben savnes eller er kun markeret ved en smal, lys st
RM2AKB68F–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . n skyldes sikkert mang-lende indsamling. Den er fundet talrigt på Bornholm, Chri-stiansø, Møen, Sjælland og i hele Jylland samt på Læsø.Voksne synes at kunne forekomme til alle årstider, og den harlignende biotoper som de øvrige Gnaphosider. 2. D. pubescens (Thorell 1856). (Drassus pubescens + D. villosus Sørensen 1904 p. 269; Niel-sen 1928 p. 215; Brændegård 1928 p. 681; Drassodes pubes-cens Locket & Millidge 1951 p. 101, fig. 51, 52.) $: Kroppen c. 7,7 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred.Denne art er lidt mindre end foregåen
RM2AKBNKF–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . OJSmm. m^^ Fig. 37. Dictyna major ?;Bagkroppens dorsalside. 0,5 mm, Fig. 38. Dictyna major $: Epigynet.
RM2AKAW7T–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . em midter- og sideøjnene næppe er halvtså stor. Alle øjnene, undtagen forreste midterøjne, er svagtovale. Mandiblerne er farvet som carapace og har 3 tænder påforreste klofurerand og 2 meget små på bageste. Maxiliernehar hvide spidser, det konkave midterparti er mørkebrunt,det basale parti lysebrunt. Spidsen af labium er lysebrun ogafrundet. Sternum er mørkebrun og mørkner ud mod den sorte rand.Hofter og hof teringe er lysebrune. 1. og 2. benpars lår, knæog skinneben er sortebrune, 3. og 4. benpars lidt lysere. Alletarser o
RM2AKCFT9–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . er procurv, og alle øjnene af næsten samme størrelse.Clypeus er af højde med eller lidt højere end forrestemidterøjnes diameter. Rygfuren og de radiære mu-skelstriber er tydelige. De mørke mandibler er robuste og rette. Deresfrontale profil er konveks og basalt puklet. Der ertre eller fire tænder på hver af klofurens rande; men 39 den forreste rand er skjult af en tæt scopula. Hunnenspalper ender med en kamformet klo. Maxillerne erparallelle. Underlæben er længere end bred og ispidsen indbugtet. I deres normale stilling ber
RM2AKA11A–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . rkebrune, frontalt stærkt konvekse. Der er4 tænder på forreste klofurerand og 2 på bageste, den proxi-male begge steder størst, de øvrige meget små. Maxillernelysebrune m. hvid tyggekant. Labium lidt mørkere med hvid,lidt indbugtet spids. Sternum gulbrun og mørkere ud mod randen, der har mør-kebrune pletter ud for hofterne. Benene gulbrune med lidtmørkere tarser og metatarser. Alle tarser med kraftige klo-duske. På 1. og 2. benpar strækker scopulaen sig helt ind til 177 metatarsernes basis. 3. og 4. par har kun scopula på t
RM2AKBJ1W–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . nsede gruber, hvismidte er dækket af mørke, krumme og tiltrykte hår. Fragrubens centrum udgår to brede radier af lignende hår.Gruberne adskilles af en forholdsvis smal, hårklædt køl (fig.49). Omkring epigynet findes et karakteristisk, skjoldformetfelt, dannet af tætsiddende, mørke hår. Dettes bageste, ydrehjørner forlænges bagud i et par bueformede linier, der stræk-ker sig hen til spindevorterne. (J: Kroppen c. 2,5 mm lang, carapace c. 1,0 mm bred. Han-nen er helt igennem mørkere end hunnen. Carapace er brun; 58 men furen
RM2AJMED0–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Mandiblerne er gulbrune med mørke, lod-rette linier og er frontalt svagt konvekse. Der er 3 små tæn-der på forreste klofurerand og 1 stor på bageste. Maxillerne ergulbrune med bred, hvid tyggerand. Labium er mørkere endmaxilierne, lidt bredere end lang, bredest lidt bag midten ogafrundet apicalt. Sternum lidt længere end bred, farven bleg-brun, mørkere ud mod randen. Fra mellemrummene mellemhofterne udgår lyse stråler rettet mod midten. Bagkroppen er sortebrun med lys marmorering, beklædtmed skælformede, metalglinsende hår.
RM2AKAE7P–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . t som carapace el. lidt lysere. Tibia, metatar-ser og tarser mørkest. Tibia III har 1 par apical-ventraletorne. Alle tarser med tætte, kraftige kloduske. Scopulaener tæt på tarserne, tynd på 1. og 2. metatarse og 3. og 4. meta-tarse savner scopula. Bagkroppens dorsalside er lyst gulbrun med mørkebrunhjertestribe. Siderne er brune. Fra dem strækker triangulærespidser sig op mod hjertestriben, og bag denne når de sammenog danner vinkelbånd (fig. 126). Bagkroppen smalner af bag-til. Spindevorterne er brune. Hele bugsiden er ly
RM2AK9YNG–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Imm.Fig. 151. Clubiona compta?: Bagkroppens dorsalside. #?;./•;/. 0.5 mm. Fig. 152. Clubiona compta?: Epigynet. den mellem midterøjnene 2V2>< deres diameter, mellem mid-ter- og sideøjnene 1^/2x samme mål. Forreste øjerække ret,midterojnene tydeligt mindre end sideøjnene og de mindsteaf alle 8 øjne. Afstanden mellem midterøjnene V/^ x deresdiameter og afstanden mellem midter- og sideøjne 2/3 af sammemål. Clypeus så høj som forreste midterøjnes diameter. Mandiblerne lidt lysere end carapace. Forreste klofurerandmed 5 sm
RM2AKB49J–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . størst. Maxillerne er mørke-brune, og labium, der er lidt længere end bred, er endnumørkere. Sternum er gulbrun med mørke rande. Benene:Hofter, hofteringe og lår er af samme farve som sternumsmidte. De 2 forreste benpar er mørkere end det 3. og 4. par.På alle ben er patella og tibia mørkere end de inderste ledog metatarser og tarser endnu mørkere, på 1. og 2. benparnæsten sortebrune. 4. tibia har een dorsal torn, og 1. og 2.metatarse har een eller et par ventrale, subbasale torne. 97 Bagkroppen er lys gråbrun. Hjertestriben
RM2AKAR0G–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . del er svagt udadbøjet.Apicalt fra bulbens yderside udgår embolus, hvis basale deler bred, smalner hurtigt af, buer udad og indad følgendecymbiums rand. I bulbens mediane og proximale del ses denu-formede, tykke sædkanal (fig. 104). Kønsmodne hanner er fundet fra april til august. Ægspindet,der er lyserødt, er oftest hæftet til undersiden af sten. Arten erfundet på flere lokaliteter fra næsten hele Bornholm og er desu-den fundet på Sjælland (Ermelunden, Grib Skov, Tibirke, Asser-bo), Møen (Ulfshale), Lolland, Jylland (Bomme
RM2AKA303–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 0,5mm. Fig. 144. Glubiona similis$: Epigynet.. Q5mm. Fig. 145. Glubiona similis <S: Højrepalpes yderside. små (næsten usynlige), de proximale større. Maxillerne lyse-brune m. hvid tyggekant. Labium mørkere end maxilierne ogm. hvid spids. Sternum gulbrun, mørkere ud mod randen og langs denne,ud for hver hofte en mørkebrun plet med udadrettet spids.Benene er gulbrune m. mørkere tarser og metatarser. 3. tibiam. 2 frontal-ventrale torne. Alle tarser har kraftige kloduske.På 1. og 2. benpar når scopulaen helt ind til metatars
RM2AJMHYE–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . e,mørke ringe, der er tydeligst på 4. benpar. Farven som ster-nums; men tibia er gulbrun, tarser og metatarser lysebrune.Hvis 1. og 2. tibia har 5 par ventrale torne, er det basale 5. parkortere og sidder tættere sammen end de øvrige. 1. og 2. meta-tarse har 1 par ventrale, subbasale torne, der er halvt sålange som leddet. 3. og 4. tibia har færre ventrale torne.Scopulaen, der strækker sig næsten op til metatarsernes basis,består af fine, tilspidsede hår ligesom de små kloduske. 4. ben-par er længst. 205 Bagkroppen er langs
RM2AKBPK7–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . get 3 eksemplarer. Det må velskyldes en tilfældighed, at arten endnu ikke er fundet på Fyn,det Fynske Arkipelag og Lolland. Den kendes derimod fratalrige fund på Bornholm og Læsø. 2. D. pusilla Thorell 1856.(Dictyna pusilla Locket & Milhdge 1951 p. 59, fig. 23, 24, 25.) $: Kroppen c. 3,1 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred. D.pusilla er lidt mindre end D. arundinacea. Det kan oftevære vanskeligt at kende de 2 arter fra hinanden. Carapacesbrystdel, labium og sternum er mørkebrune, medens hoved-delen, mandibler og maxiller er ly
RM2AKBN26–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Ofimm, Fig. 39. Dictyna major ^: Højrepalpe fra indersiden. 0,2mm. Fig. 40. Dictyna major S • Høj-re palpes tibia fra ydersiden. den adskillende køl, der er ret smal, højst halvt så bred somen af gruberne. Gribellum er udelt. (J: Kroppen c. 2,8 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred. Ifarve afviger den fra hunnen ved, at benene er uden ringe;lårene er dog mørkere end de øvrige led. Bagkroppens dorsaletegning kan være utydelig. Palpen (fig. 39) afviger fra deforegående arters ved, at det snoede parti af konduktoren ermeget spinkle
RM2AKCGGC–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Imm. Fig. 20. Hoveddelen af Eresusniger og øjnenes placering. Imm.Fig. 21. Eresus niger?: Epigynet.
RM2AKBRJC–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Jmm. Q5mm. Fig. 30. For- og bagkrop Fig. 31. Dictyna arundinacea 3: af Dictyna arundinacea. Højre palpes tarse fra indersiden. sen af konduktoren, der er formet som den yderstevinding på en proptrækker, rager uden for cymbiumsnedre, basale rand. Denne spids varierer en del itykkelse og længde hos de forskellige arter. Hunnerne er vanskelige at bestemme til art. Delskan den dorsale bagkropstegning variere en del hosden samme art, og dels er deres epigyn så svagtsclerotiseret, at det kan forandre sig næsten til uken-delighed
RM2AKB0TR–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . tral-frontal el. 2 + 2 ventrale torne. 2. metatarse med 1 ventral-frontal-basal el. 2 basale torne.2. tibia med 1 + 1 ventral-frontal el. 2^2 ventrale torne,der er mediant og apicalt stillet. Bagkroppen er lysegrå med spredtsiddende, morke hår.Dorsal-frontalt sidder en gruppe af tætsiddende, mørkebrune,krumme, tykke hår. Spindevorterne er lysebrune. Epigynet(fig. 92) er næsten cirkelrundt, brunt og mørkebrunt. Det erforholdsvis større end hos de to andre arter. Hos denne artses parringsåbningerne tydeligt, lateralt i epigyn
RM2AKAG4R–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Q,25mm. Fig. 120. Micaria subopaca 3: Højre palpes yderside og tarsens underside. 144 3. M. fulgens (Walckenaer 1802).(Micaria fulgens Tullgren 1946 p. 62, fig. 122-124.)5: Kroppen c. 4,9 mm lang, carapace c. 1,2 mm bred.Garapace er lyst rødbrun med en smal, mørk randlinie. Påhver side af brystdelen er der fortil en stor, mørk, skyggeagtigplet og bagtil en lignende mindre plet. De radiære striber erutydelige. Alle øjnene er omgivet af sorte ringe, der i forresterække er sammensmeltede. I bageste øjerække er midterøjnene. Q2
RM2AKB3CX–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . salt (b). Farve og tornbevæbning som hos $. Palpens dorsale tibialapo-physe (fig. 84 b) er bred, lige så lang som selve tibia og ihele sin længde forsynet med en dorsal, svagt bugtet køl.På sin yderside har bulben en slank krog og modsat den enbred, bøjet konduktor, der dækker embolus (fig. 84 a). H. silvestris lever i skove, hvor den findes i det nedfaldneløv og under sten. (J(^ ad. er taget i maj og juni. Her i landeter den fundet på Sjælland (i bøgeskov på Køge Ås og i Tureby)og i Jylland (i kratbakker med egepurre og ly
RM2AKCP8P–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . illiam Sørensen skrev »Danmarks,Færøernes og Islands Edderkopper«, og indtil nu harmange arter måttet skifte navn ifølge bestemmelsertruffet af den internationale zoologiske nomenklatur-kommission. For at lette det for dem, der vil læse,hvad Will. Sørensen, E. Deichmann, E. Nielsen ogandre danske araneologer tidligere har skrevet omen bestemt dansk art, er der, hvis arten senere harskiftet navn, gjort opmærksom på navneforandringen. Klasse Arachnida. Orden Araneae.Edderkopper eller Spindlere. Spindlerne er en orden, der hør
RM2AKART9–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . pigynets omrids er skjoldformet,længere end bredt, med parallelle sider, fronten næsten ligeafskåret, caudalt halvcirkelformet. Det forreste parti er lystog blødhudet undtagen inden for de forreste hjørner, hvor derer et par sclerotiserede, seglformede dannelser. Det bagesteparti er stærkere sclerotiseret og danner en flad grube, derbagtil og på siderne er afgrænset af sortebrune, buede lister.Fortil er der en bred åbning. Formen kan dog variere nogethos denne art. Det gælder både længde og bredde, men især 122 den —V—^-for
RM2AJMGT3–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . dt foran midten. Arten er, selv om den ikke er kendt fra Fyn, sikkert al-mindelig i hele landet, særlig i skovbund. Ægspindet anbrin-ges gerne nær jorden på grankviste el. lyng (Nielsen 1928 fig.137, 138). Voksne (J^J og ?? ^r fundet fra maj til november. 2. Z. nemoralis (Blackwall 1861). (Zora nemoralis Tullgren 1946 p. 73, fig. 149-151; Locket &Millidge p. 159, fig. 180.)?: Kroppen c. 4,6 mm lang, carapace c. 1,6 mm bred.Kroppen er gulbrun med rødbrune tegninger. Carapaces14 Brændegård: Edderkopper 210 mørke randlinie er
RM2AKARMD–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Imm. Fig. 103. Zelotes subterraneus?: Epigynet.. 0,5 mm. Fig. 104. Zelotes subterraneus (?: Højre palpes tibia og tarse fra undersiden. abdominalskjold er brunt og længere end bredt. Palpenstibialapophyse er længere end selve tibia. Set fra siden erapophysen ret, men den apicale del er svagt udadbøjet.Apicalt fra bulbens yderside udgår embolus, hvis basale deler bred, smalner hurtigt af, buer udad og indad følgendecymbiums rand. I bulbens mediane og proximale del ses denu-formede, tykke sædkanal (fig. 104). Kønsmodne hanner
RM2AKAXYC–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . ¦re øjne er afrundet triangulære. Mandiblernes forside er beklædt med almindelige hÃ¥r. Denforreste klofurerand forsynet med 4 tænder, den proximalestørst, de distale meget mindre. Bageste klofurerand har 2meget smÃ¥ tænder. Maxillerne har hvide spidser og labiumnæsten lige afskÃ¥ret spids. Sternums rand brunlig-orange lige-som tarserne. Hele forkroppen og alle lemmerne er beklædtmed spredtsiddende, sorte hÃ¥r. 1. og 2. tibia samt 1. meta-tarse uden ventrale torne, 2. metatarse med 2 subbasale og 1median torn. Bagk
RM2AKAT7H–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . deres mind-ste tværmål. Afstanden mellem midter- og sideøjne er dobbeltså stor. I forreste øjerække er afstanden mellem midterøjnenenæsten dobbelt så stor som deres diameter. Afstanden mellemforreste midter- og sideøjne er så stor som midterøjnenesradius. Mandiblerne har 4 tænder på forreste klofurerand og 1meget lille tand på bageste. Maxilierne har hvide spidser.Labiums spids er afrundet og lysebrun. Alle munddelene erlysere end det dybt sorte eller sortebrune sternum. 1. og 2. tibiahar normalt ingen ventrale torne; men 1
RM2AJMETY–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 7/77/77. Fig. 181: Phrurolithus festivus ?Bagkroppens dorsale tegning.. QSmm. Fig. 182. Phrurolithus festivus?: Epigynet. smelter sammen undtagen de bageste midterøjnes. I bagesterække er afstanden mellem øjnene lige stor og lig midterøjne-nes diameter. I forreste række er afstanden mellem midter-øjnene 2x deres diameter og afstanden mellem midter- ogsideøjne som midterøjnenes radius. Clypeus er mørkebrun og lidt højere end forreste sideøjneslængste tværmål. Mandiblerne er gulbrune med mørke, lod-rette linier og er frontalt
RM2AKAF8W–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Tibia I med 2 par ventrale torne 3. Agroeca (p. 194). 1. Clubiona Latreille 1804. Kroppen er ret langstrakt og beklædt med bløde,lysegrå, tiltrykte hår. En del spredtsiddende, grove,mere oprette hår findes dog, især forrest på for- ogbagkroppen. Carapace er langstrakt med let konvekse siderande.Grænsen mellem bryst- og hoveddel er, især hos (J,kun antydet ved en svag indbugtning. Hoveddelenssiderande er næsten lige og svagt konvergerende, såden næsten lige afskårne front bliver ret bred. Ryg-furen kort, men tydelig. De radi
RM2AKBJWT–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 0,5mm. Fig. 47. Lathys humilis?: Epigynet. 0,5 mm. Fig. 46. Lathys hiimiUs ?: Forog bagkroppens dorsalside. 55 med mørke ringe og beklædt med lange, lyse hår. Bagkrop-pen er beklædt med lyse hår og har en lys, gulbrun bundfarvemed en mørk, dorsal tegning, der kan variere en del. Heledyret har en grønlig tone, der forsvinder, når dyret opbevareslængere tid i sprit. Cribellum er udelt, og calamistrum bestårkun af 10-11 børster. Epigynet (fig. 47) består af to gruber,der kun forrest og lateralt er skarpt afgrænset af en smal,s
RM2AKCHYM–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Fig. 14. Højre mandibel afAtypus affmis ? fra ydersiden.. Imm. Fig. 15. Atypus affinis ^Øjefeltet set ovenfra. 2mm. Fig. 13. Atypus affinis ? setfra bugsiden. A. affinis Eichwald 1830. (Atypus piceus Sørensen 1904 p. 253; A. affmis Locket &Millidge 1951 p. 46, fig. 8, 17.) $: Kroppens længde (+ mandibler) ca. 17 mm. Garapace,mandibler, maxilier og ben er lysebrune. Øjefeltet mørkere.Det levende dyr har et grønligt skær, der forsvinder, nårdet præpareres. Ledhuden er overalt skinnende hvid. Dettebevirker, at den mørkere (J e
RM2AK9TGJ–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . røjne2^/2X deres diameter og mellem disse og sideøjnene 1^/2 xsamme mål. Afstanden mellem forreste midterøjne = deresdiameter og mellem disse og forreste sideøjne lidt mindre.De sorte ringe om forreste midterøjne forbundne med et sort,procurvt bælte. Clypeus næppe så høj som forreste midter-øjnes radius. Mandiblerne lidt mørkere end carapace. De er lodrette,frontalt svagt konvekse og uden tydelige condyler. På for-reste klofurerand danner 6 meget små, sorte tænder en sam-menhængende kam, på bageste er der 2 meget små tænder
RM2AKA44D–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 0^5 mm. Fig. 142. Clubiona neg-lecta $: Epigynet.. Q5mm. Fig. 143. Clubiona neglecta ^: Højre palpes tibia og tarse fra ydersiden. Hos palpen (fig. 143) er patella og tibia næsten af sammelængde. Tibialapophysen er tvegrenet, den dorsale gren bred,skeformet udhulet underneden, den ventrale tynd, slank ogsvagt opadbøjet. Embolus er lang og slank og strækker sig ien S-formet slynge hen under bulben. Voksne $5 er fundet fra juni til oktober og (J(J ad. i juniog juli. De findes under sten, især på fugtige steder f. eks.strand-
RM2AJMDEM–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . nd 3 tænder, hvoraf den basaleer mindst. Bageste klofurerand har 6 meget små tænder.Maxillerne er rette og brune; men fra basis strækker sig entungeformet, lys plet ud til lidt over midten. Tyggerandeneer hvide. Labium er 1^/2 x længere end bred og mørkebrunmed hvid, afrundet spids. Sternum er skjoldformet med ret bred, afrundet spids,mørkebrun, lidt lysere end labium, med en svag, lys midter-linie forfra til midten. Overfladen er bølget, idet der fra mel- 220 lemrummene mellem hofterne udgår svage fordybninger, derstrækker
RM2AKBKG6–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . r meget mindre end de andre øjne. Carapaces hoved- og brystdel 54 er af samme højde. 1. øjerække er ret, 2. procurv.Gribellum er udelt og calamistrum består kun af enenkelt række børster. Benenes tarser er udstyret medtrichobothrier, og apicalt på metatarserne findes enlang trichobothrie, der ses tydeligst på 4. benpar. Påbenenes patella og ved basis af tibia findes noglespinkle torne. Hannernes mandibler er rette og gift-krogene lange. L. humilis (Blackwall 1855). (Lathys humilis Locket & Milhdge 1951 p. 65, fig. 28.) $: K
RM2AKCHCC–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . lukkes seneremed spind og camoufleres med løse jordpartikler. Hunnen forlader sikkert aldrig sin bolig; men den køns-modne han strejfer rundt for at finde en mage. A.affinis skal være ca. 4 år om at blive kønsmoden ogskal kunne opnå en alder på indtil 10 år. Her i landet foretrækker den lokaliteter med sandet jord,på sydsiden af stengærder eller skrænter. 3. underorden, Araneomorphae. De egentlige edderkopper. Til denne underorden hører alle de spindlere, hvismandibler i hvilestilling er rettet mod hinanden og påtværs af le
RM2AJMGKK–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Q5mm. Fig. 176. Zora nemoralis ?: Epigynet..
RM2AJMM7A–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . nd, ogfra denne strækker sig svage, brune skygger ind mod midtenud for hofternes mellemrum. Benenes hofter, hofteringe og lår lysere end sternum. Deøvrige led mørkere end førstnævnte. Metatarser og tarsermørkest. 1. tibia med 1 ventral, frontal-median torn og 3. og4. tibia uden ventrale torne. 2. metatarse har kun 1 ventral,frontal-basal torn. Kloduskene er kraftigst på 3. og 4. tarse,og scopulaen går halvvejs op på 1. og 2. metatarse, men kun^/3 op på 3. og 4. metatarse. Bagkroppen er ret kort og oval. Fortil bredt afrunde
RM2AKBR3A–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . er opret og næsten halv så lang som tibias tykkelse 3. D. maj or (p. 49). 6. Epigynets midterkøl er meget smal 7. Epigynets midterkøl er cirka halvt så bred som en af gruberne 8. 7. Epigynets gruber er næsten cirkelrunde 1. D. arundinacea (p. 47).Epigynets gruber har et bønneformet omrids 2. D. pusilla (p. 48). 8. Epigynets midterkøl højst halvt så bred som en af gruberne 3. D. maj or (p. 49). Epigynets midterkøl mindst lige så bred som enaf gruberne 9. 9. Epigynets gruber er næsten cirkelrunde 5. D. latens (p. 52).Epigynet
RM2AKBBD4–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . med de forreste sideøjne danner en svagt procurvlinie. Mandiblerne er rettet skråt fremad og forsynetmed 3 tænder på forreste og 2 på bageste klofurerand.Maxillerne er parallelle, slanke og afrundet på denapicale yderside. Labium er dobbelt så lang sombred med parallelle sider og næsten lige afskåretspids. 1. og 2. benpar er de længste og kraftigste. Imodsætning til, hvad der er almindeligt hos spind-lere, er 3. benpar også fremadrettet. Tarser og meta-tarser på 1., 2. og 3. benpar er forsynet med scopula. Fra Danmark kende
RM2AK9T9W–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . en midterste størst på forreste og den proxi-male størst på bageste klofurerand. Maxillerne gulbrune medmørkere indersider. Labium gulbrun. Sternum har mørkebrune rande, og fra disse aftager farvenind mod den smalle, lysebrune midte. Denne farveoverganger ikke jævn, thi ud for hofternes mellemrum er der mørkereskygger. Benene er lyst gulbrune med lidt mørkere tarser. Alle tarser har tætte, korthårede kloduske. 1. tibia har 2ventrale, submediane torne og 2. metatarse 2 ventrale, sub-basale torne. 190 Bagkroppen har en rødbru
RM2AKBA38–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . ordslesviger den kun kendt fra Bommerlund Plantage, og nord forLimfjorden er den kun påvist fra bakkerne ved Frederikshavn. Man finder den under sten, løs bark, i revner i hegnsstolperog klipper, i stengærder og overalt, hvor der er snævre spræk-ker og snævre, dybe huller. Her spinder den sin retræte, derbestår af et i begge ender åbent rør. Den ydre åbning ender ien flad tragt, fra hvis rand der udstråler 12-15 radiære tråde,der kan være 5-6 cm lange (Nielsen 1928, fig. 128). S. senoculata er et natdyr, der om dagen holder
RM2AKADJ4–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 5^. Imm. Fig. 128. Clubiona reclusa?: Epigynet.
RM2AKC9EW–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . ^. 0,5mm. Fig. 26. Amaurobius similis$: Epigynet. 40 rør ud til omverdenen, hvor fangnettet er udspændt, så detslutter sig til overfladen. Fangnettet er kun lille i forhold tildyrets størrelse (Nielsen 1928 fig. 107-113 og 1932 fig. 11).Nettet, der er klæbrigt, har et fnugget udseende, og hvis detikke er tilsmudset af støv, giver cribellumtrådene det en blå-lig, svagt iriserende glans. Fra Danmark kendes tre arter.
RM2AJMHE7–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 0,25mm. Jmm. Fig. 173. Zora spinimana Fig. 174. Zora spinimana $: Dor- $: Epigynet. sal tegning af for- og bagkrop. striberne på 3. og 4. lår er utydelige eller opløst i pletter.Patella på alle ben har en dorsal, bred, lysebrun længde-stribe. Benene er rigeligt forsynet med lange, kraftige torne.1. og 2. metatarse har 3 par ventrale torne. Den lyse bagkrop er prydet med et karakteristisk, choko-ladebrunt mønster (fig. 174). Rammen om hjertestriben be-står af mere eller mindre sammenhængende længdepletter,og de stjerneformed
RM2AJMJAD–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Q25mm, Fig. 169. Scotina gracilipes?: Epigynet. Imm, Fig. 170. Scotina gracilipes?: Bagkroppens dorsalside.. 0j5mm. Fig. 171. Scotina gracilipes ^: Højre palpes underside og tibialapo-physen fra ydersiden (øverst). prydet med et lyst gyldenbrunt mønster (fig. 170). Ryg ogsider har samme sortegrå farve, men siderne er mere brogetaf flere og større lyse pletter og streger. De gråbrune spinde-vorter sidder i et hvidligt, afrundet felt. Bugen er lysere endsiderne, men forsynet med et mørkere, bredt længdebælte,der tredeles på l
RM2AKANAJ–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Labium mørkebrun med enlysebrun apical bræmme. Sternum ensfarvet sort- el. mørke-brun. Benene er sortebrune med lysebrune tarser og metatarser.På 1. femurs for- og bagside findes en stor, lys plet, og på deøvrige lår lignende mindre pletter. Alle de mørke led harlyse, dorsale længdestriber. 1. og 2. tibia er uden ventraletorne. 1. og 2. metatarse har subbasalt 2 og mediant 1 el. 2ventrale torne. Bagkroppen er sort eller sortegrå. Epigynet (fig. 108) erlængere end bredt, indrammet af en sort hudvalk, hvis front- 127 linie er
RM2AKB44X–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 1mm. Fig. 83. Haplodrassussilvestris $: Epigynet.. Imm. Fig. 84. Haplodrassus silvestris cJ:Højre palpes tibia og tarse set ven-tralt (a), patella og tibia dorsalt (b). Farve og tornbevæbning som hos $. Palpens dorsale tibialapo-physe (fig. 84 b) er bred, lige så lang som selve tibia og ihele sin længde forsynet med en dorsal, svagt bugtet køl.På sin yderside har bulben en slank krog og modsat den enbred, bøjet konduktor, der dækker embolus (fig. 84 a). H. silvestris lever i skove, hvor den findes i det nedfaldneløv og unde
RM2AKB33C–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . ærakse. Afstanden mellemforreste midterøjne er lidt mindre end deres diameter, og af-standen mellem dem og sideøjnene er som midterøjnenes ra-dius. Glypeus er knap så høj som forreste sideøjnes længdeakse. Mandiblerne er brune, og af de 3 tænder på forreste klo-furerand er den midterste størst. Maxillerne er lysebrunemed mørkel)run yderrand. Labium er mørkere end maxil-lerne og længere end bred. Sternum er gulbrun med mørkererand. Benenes inderste led har samme farve som sternum; 101 men tibia, nietatarse og tarse er mørker
RM2AKBD7P–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Imm. Fig. 60. Dysdera crocata $:Øjnenes placering set fra oven.. Q5mm. Fig. 61. Dysdera crocata JHøjre palpes yderside. samme farve som carapace. Kæber, underlæbe og sternum erlidt lysere. Sternums overflade er chagrineret og svagt bølgetud mod randen. Hofter og hofteringe på 1. og 2. benpar harsamme farve som sternum, medens de øvrige led samt 3. og4. benpar er lysere. 1. og 2. benpar er tornløse. 4. femur skulledorsalt nær basis have 2 korte torne; men alle de kendtedanske individer har kun een. Foruden de laterale (2 + 2
RM2AKA8F1–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . ¸ v. Emborg, Vorsø, BommerlundPlantage). 7. G. phragmitis C. L. Koch 1843. (Glubiona holosericea Sørensen 1904 p. 293; Nielsen 1928 p.232, fig. 144; BrændegÃ¥rd 1928 p. 683; Cl. phragmitis Tull-gren 1946 p. 17, fig. 24-26; Locket & Millidge 1951 p. 133, fig. 67.) $: Kroppen c. 8,2 mm lang, carapace 2,4 mm bred. Cara-pace er gulbrun med sortebrun front, men uden tydelig mørkrand. Bageste øjerække næsten ret. Midterøjnene smÃ¥, afsamme størrelse som sideøjnene. Afstanden mellem midter-øjnene c. 3^/2 X deres diamet
RM2AKAHEK–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . med små mellemrum. På 1. og 2. benpar er derscopula både på tarser og metatarser i deres fuldelængde, men på 3. og 4. benpar kun på tarserne. Deres ægkokon er omvendt grydeformet med ud-adrettet rand og lukket af et fladt låg, fæstet til re-trætens væg. Fra Danmark kendes 3 arter. Oversigt over arterne. 1. Lårene er gule el. lyst gulbrune 3. M. ful gen s (p. 144)Lårene er brune 2 2. Alle lår er mørkebrune 2. M. subopaca (p. 142). 1. og 2. lårpar er sortebrune, 3. og 4. med en dor- sal, brun længdestribe .... 1. M. pulicaria
RM2AKB06D–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . ^NV?*^^^//^ /m/77. Fig. 92. Herpyllus quadripunc-tatus ?: Epigynet.. Jmm.Fig. 93. Herpyllus quadripimc-tatiis J: Højre palpes tibia ogtarse fra undersiden. William Sørensen (1904 p. 271) nævner denne art som ube-kendt fra Danmark. I Zoologisk Museums samling fmdesimidlertid 2 dyr (1 ^ ad. og 1 $ ad.) af denne art. Som lokali-tet er kun opgivet »Dania«; men dyrene har engang væretindtørret, sÃ¥ fig. 92 har mÃ¥ttet tegnes efter et eksemplar lÃ¥ntfra Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm. Arten skal levepÃ¥ mørke ste
RM2AJMGD2–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . 0J5mm. OJmm. Fig. 177. Zora nemoralis ^: Højre palpes og dens (stærkt forstørrede) tibialapophyses yderside. delvis opløst i pletter. Fraregnet spidsen er sternum så langsom bred. 1. og 2. metatarse har hver 3 par ventrale torne. 1. tibiahar 7 par, 2. tibia 6-8 par. Hofter, hofteringe og lår lyse-brune, de øvrige led mørkebrune, metatarserne mørkest. Alleleddene uden længdestriber og ringe. Bagkroppen næsten dobbelt så lang som bred. Tegningen,der består af prikker og streger, ligner næsten Z. spinimanas;men hjertestriben e
RM2AKBAKJ–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . Imm. Fig. 65. Segestria senoculatasbagkrop.. Imm. Fig. 66. Segestria senoculata S:Højre palpespids fra ydersiden. metatarser er meget tynd. Palpens bulbe er pæreformet ogløber ud i en tynd, krummet embolus (fig. 66). I Lundeborg skov på Fyn er, sammen med flere normaledyr, fundet en albino med ensfarvet, hvid bagkrop og udenmørke ringe om øjne og på ben. Arten er sikkert almindelig i hele landet. Der foreliggerdog intet fund fra Lolland og Falster. Fra hele det fynskeområde kendes den kun fra Lundeborg skov. I Nordslesviger
RM2AK9TX6–Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. . et &Millidge 1951 p. 142, fig. 72, 73.) (J: Kroppen c. 3,5 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred.Carapace er gulbrun, uden mørk rand. Bageste øjerække ret,midterøjnene lidt større end sideøjnene. Afstanden mellemmidterøjnene 2^ gx deres diameter og mellem midter- ogsideøjne knap 2x samme mÃ¥l. I forreste øjerække er midter-øjnenes sorte ringe forbundet med et sort, procurvt bælte. Af-standen mellem midterøjnene lidt større end deres diameterog mellem midter- og sideøjne som diameteren. 184 Clypeus er næppe høje